Overgange og øgninger del 1

06-12-2019 19:08

Hvis ikke hesten reagerer præcist og villigt på de fremaddrivende og de forholdende hjælpere, er det ikke muligt at ride selv de letteste øvelser korrekt. Få tips her

Copyright Ridehesten.com
Nyheden fortsætter efter annoncen

Overgange fra en gangart til en anden eller fra et tempo til et andet skal udføres tydeligt, med eftergivenhed og uden, at bevægelsesforløbet bliver forstyrret. Takt og løsgjorthed skal ubetinget bevares i overgangene, ligesom hesten skal være let i hånden og være korrekt eftergivende på biddet.

Hvis overgangen foregår til et friere tempo inden for den samme gangart, skal hesten indtage en friere holdning, som gør det muligt at forlænge henholdsvis skridtene, trinene eller springene.

Hjælperne

Forudsætningen for at ride overgange er at bruge halve parader, som bliver brugt på den rette måde.

Nyheden fortsætter efter annoncen

Man giver en halv parade ved kortvarigt at ramme hesten yderligere ind mellem sæde-, schenkel- og tøjlehjælpen, som bliver efterfulgt af en eftergivenhed på tøjlen.
Så snart der bare er en antydning af rigtig reaktion fra hestens side, skal rytteren øjeblikkeligt blive lettere med sin hånd og dosere fremdriften efter behov.
En halv parade skal gentages lige så mange gange, som det tager hesten at reagere på den og acceptere.

På grund af den fremaddrivende indvirkning i den halve parade, så får hesten en forstærket fremadvirkende impuls, hvilket betyder, at den søger mere frem til rytterens hånd. Hvis hesten er velredet, henter den nærmest selv anholdningen på tøjlen og vil derigennem, hvis den er korrekt eftergivende automatisk træde længere ind under sig med bagbenene.

Det er ved hjælp af halve parader, at man rider overgange fra en gangart til en anden ligesom overgange fra et tempo til et andet inden for den samme gangart. Den halve parade bruges både til at afkorte en gangart til et lavere tempo og til at forberede hesten på en overgang til et friere tempo.

Bemærk: Man må under ingen omstændigheder forveksle en halv parade med blot at trække i begge tøjler eller kun i den ene. Dette vil kun føre til, at hesten låser sig fast i ryggen og blokerer sine bagben, og så bliver det ikke mere muligt at udføre en korrekt smidig overgang.

Vil du også forbedre din træning? Så kan du finde mere inspiration til din daglige træning, og hvordan du kan forbedre din ridning i bøgerne Hest og Rytter, bind 1 og 2. Køb bøgerne HER

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner