Over 73% til Cathrine og Cassidy (opdateret)

04-12-2015 10:56

Ved det internationale CDI4*-stævne i hollandske Roosendaal lagde danske Cathrine Dufour og Atterupsgaards Cassidy sig i spidsen af Grand Prixen med hele 73,300%, hvilket resulterede i en sejr 

Copyright Ridehesten.com

Det ser lovende ud for Cathrine Dufour og Atterupsgaards Cassidy, der i dag har leveret en pragtpræstation i international Grand Prix med en score på hele 73,300%. Denne bragende succes er en dejlig og tiltrængt optur for ekvipagen efter en vanskelig World Cup-debut i Odense i oktober måned, hvor hesten blev meget påvirket af omgivelserne. I fem år har Cathrine dannet par med Atterupsgaards Cassidy e. Caprimond/ Donnerhall (opdr. Atterupgaard) og på deres CV er bl.a. to dobbelte europamesterskaber for ungryttere.  

Endnu en dansker er til start i Grand Prixen, og det er Anne van Olst, der pt. ligger på en tredjeplads med 69,640% med Zidhane e. Don Ruto/ Negro.

Opdatering: Det blev til sejr for Cathrine Dufour og Atterupgaards Cassidy, mens Anne van Olst placerede sig som nummer fire.

Se resultatet af klassen HER.

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner