Bohemian og Dufour rykker op ad verdensranglisten

03-11-2020 12:58

Annika Knudsen Lorentsen

De sidste mange måneder har Cathrine Dufour haft to heste i top-10 på verdensranglisten. Det har hun fortsat, men nu er det med Bohemian, som hun er bedst placeret med

Copyright Ridehesten.com
Cathrine og Bohemian ved World Cup Vilhelmsborg i oktober. Foto: Ridehesten.com/Annette Boe Østergaard
Nyheden fortsætter efter annoncen

Efter Cathrine Dufour og Bohemian e. Bordeaux/Samarant vandt ved World Cup-stævnet på Vilhelmsborg, har de nu taget et ryk op ad verdensranglisten ved den seneste opdatering. 

Verdensranglisten opgøres en gang om måneden, og nu er den netop opgjort, hvor oktober-måneds resultater tæller med. Det betyder, at Cathrine Dufour og Bohemian rykker fra en 9. plads til en 6. plads. 

Cathrine er desuden fortsat i top-10 med Atterupgaards Cassidy e. Caprimonde E.H./Donnerhall (opdr. Atterupgaard), de rykker dog fra en 5. til en 7. plads. 

Nyheden fortsætter efter annoncen

Daniel Bachmann Andersen er fortsat placeret som nr. 10 med Blue Hors Zack e. Rousseau/Jazz. Han er ligeledes placeret som nr. 14 med Blue Hors Don Olymbrio. 

Carina Cassøe Krüth har desuden taget et enormt spring op ad ranglisten. Hun rykker fra en 209. plads til en fornem 38. plads med Heiline's Danciera.

Se ranglisten her. 

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner