Otte hopper udtaget til Eliteskue

19-06-2023 17:25

Kristine Bjørg Frank Bojsen

Avl

I dag stod det i springhestenes tegn, da Stutteri Ask slog dørene op for endnu en dag med Dansk Varmblods hoppekåring

Copyright Ridehesten.com
Flair Ask. Foto: Ridehesten.com/ Kristine Bojsen

Dagens dommerteam bestod af Bo K. Møller, Signe Weise og sekretær Agnete Pedersen. På trods af et lille hold springbetonede ungheste meldt til start, var de af alle høj kvalitet.

Seks ud af syv 2-års hopper fik en billet til Eliteskuet

Dagens bedste springbetonede 2-års hoppe blev Checkpoint e. Chacfly PS/ E Bøgegårdens Dicapo (opdr. Pia Gernager og Anja Kit Andersen. Ejer, Anja Kit Andersen). Hoppen udviste stort overskud og kvalitet foran dommerne.  God ædelhedsgrad, velansat og velformet hals, stærk og smidig overlinje, meget velfungerende når den springer med super balance, kraftigt afsæt og god teknik. 
Hoppen er Anja Kit Andersens første hjemmeavlede føl, og blev tilbage i 2021 dagens springbetonede hoppeføl til Dansk Varmblod følskue i Region 1. 

Udtaget til Eliteskuet: 

Checkpoint e. Chacfly PS/E Bøgegårdens Dicapo (opdrætter Pia Gernager og Anja Kit Andersen. Ejer: Anja Kit Andersen)

Frozen La'be DWB e. Cyrano Ask/Cavall Ask (opdrætter Lasse R. Bendixen. Ejer: HighSand Horses v Eva Nabi)

Ariana e. Action Man Ask Z/Casmeo (opdrætter og ejer: Hans Jørgen Juhl)

Felina JR e. Action Man Ask Z/Cavall Ask (opdrætter og ejer: Rikke Munk Andersen) 

Chacco Cassie Ask e. Cassado Ask/Chacco-Blue (opdrætter og ejer: Stutteri Ask A/S)

Valene Ask e. Cassado Ask/Larimar (opdrætter og ejer: Stutteri Ask A/S)

Vi går efter funktionelle heste
– Generelt set var der meget høj kvalitet i holdet, vi ligger rigtig højt i både ridelighedskarakter og springkarakter, fortæller Signe Weise. Generelt var dommerpanelet godt tilfredse med med dagens fremvisning af hopper. 
– Funktionen er virkelig vigtig for springhesten, og typen er måske ikke det altafgørende når funktionen er rigtig god. De kom alle sammen med et rigtig godt fundament som også er vigtigt for springheste, supplerer Bo K. Møller.
– De udtagede hopper ligger fornuftigt over 800 point alle sammen, slutter Signe Weise af.

Dagens 3-års og ældre hoppe
Dagens bedste springbetonede 3-års hoppe blev Fiola Ask e. Jewel Ask Z/Favorit Ask (opdr. og ejer Stutteri Ask A/S). Dommerne beskrev hoppen som meget velfungerende. Hun blev belønnet med 8,5 i galop, meget rummelig, smidig, velbalanceret med god energi og kraft. 9 i teknik, springer med en formidabel forben- og bagbenssteknik, smidig hele vejen igennem kroppen, springer med hurtige reaktioner, godt overblik og med et kraftigt afsæt. Og til sidst med 9 i kapacitet

Udtaget til Eliteskue:

Fiola Ask e. Jewel Ask Z/Favorit Ask (opdr. og ejer Stutteri Ask A/S)
Gammelgaards Celine e. Conthargos/Aston (opdr. og ejer Jørgen Gammelgaard og Carsten)
Dagens bedste 4-års springbetonede hoppe: Flair Ask e. Verdi/Ci Ci Senjor Ask (opdr. og ejer Stutteri Ask A/S)
Celine Ask e. Cyrano Ask/Favorit Ask (opdr. og ejer Stutteri Ask A/S)

Dagens resultater

Ridehestens fotograf har været tilstede både søndag og mandag. Billederne vil være online hurtigst muligt.

Thomas Bach Jensen

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Thomas Bach Jensen