Spændende springfinaler ved DM

12-08-2012 19:45

Rikke Larsen

Der var omspringning om flere af medaljerne ved dette års DM finaler i springning for ponyer

Maria Schou var en suveræn vinder af First Horse Pony DM i springning for kat. III ponyer, i det hun var fejlfri i alle tre runder, og formentlig er hun også den yngste danmarksmester nogensinde med sine kun 10 år. Sølvet gik til Helena Skare Viller og Master Mind mens Anne Kristine Rie Truelsen og Korreborg´s Joachim vandt bronze. Hos kat. II ponyerne blev det ligesom i 2011 Freja Sidal Mortensen og Coleen der vandt guld, mens Signe Marie Kolbe og Fredbos Mesterix vandt sølv, og Anne Kristine Rie Truelsen vandt endnu en bronzemedalje, denne gang på Frodo Baggins. For kat. I ponyerne blev Clara Hallundbæk og Dibidoe en helt suveræn danmarksmester efter tre fejlfrie runder. Der måtte en opspringning til for at fordele sølv- og bronzemedaljerne, og det blev Claras bror Emil Hallundbæk og Okehurst Little Bow Wow der vandt sølv, mens Jessica Toelstang og Murphys Flight vandt bronze.

Links

Se billeder og webTV fra DM på ridehesten.com i løbet af næste uge

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner