Donnperignon kommer ikke til DM

15-06-2017 22:26

Anna Kasprzaks Donnperignon, også kendt som Pepe, kommer ikke med til danmarksmesterskaberne, da den 18-årige vallak skal have fjernet to kindtænder

Copyright Ridehesten.com
Anna Kasprzak og Donnperignon
Nyheden fortsætter efter annoncen

Når danmarksmesterskaberne løber af stablen den 6.-9. juli bliver det uden Donnperignon. Ved et rutinemæssigt tandlægebesøg opdagede man en knækket tand, der skulle trækkes ud for at undgå betændelse. En nærmere undersøgelse viste, at Pepe derudover havde to dårlige kindtænder, som skal fjernes præventivt, så Pepe ikke senere vil få gener af det.

- Man ved selv, hvad tandpine kan gøre ved en, så der var ikke så meget at rafle om. Hellere misse DM for at sikre, at gummerne heler, og Pepe kan rides uden smerte, end risikere at miste muligheden for at blive udtaget til EM senere på sommeren på grund af tandpine. En strategi, som vores holdleder og landstræner, heldigvis bifalder, skriver Anna Kasprzak på sin hjemmeside.

Nyheden fortsætter efter annoncen

Anna Kasprzak vil i stedet stille til start med DM-debutanten Rock Star e. Rockwell/ Weinberg, ligesom Annas nyerhvervede vallak Quarton, kaldet Q, vil komme til start i Bundgaard Byg Cup, mens Anna og Romanova stiller til start i M-klasserne.

/kasprzakdressage.com

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner