Cecilie Eriksen fører stadig

16-07-2017 07:46

Den 22-årige Cecilie Eriksen og Calvin ligger stadig i front efter lørdagens ridebanespringning ved dette års DM i Military

Copyright Ridehesten.com
Cecilie Eriksen og Calvin
Nyheden fortsætter efter annoncen

Ændringer i top tre
Cecilie og Calvin var de eneste fra gårsdagens top tre der formåede at ride fejlfrit i dag, og på den måde udbyggede hun sit forspring. I den samlede stilling er det altså stadig Cecilie Eriksen og Calvin der er i front med 45,3 strafpoint. På andenpladsen ligger nu Camilla Sahlberg og Kim Possible med 54,8 strafpoint, og på tredjepladsen er det Sofie L. Teglbjærg på Cocktail Imperial med 56,2 strafpoint.

Terrænridt i morgen 
I morgen kl 14.00 går det løs på den smukke terrænbane på familien Martinsens smukke ejendom Lundegården i Høsterkøb. Og først når den er gennemført kan guld-, sølv- og bronzemedaljerne fordeles.

Alle der har lyst, kan komme med en guide rundt på terrænbanen i Høsterkøb og få en spændende introduktion til militarysporten. Første tur starter kl. 10:00 (CIC1*) og anden tur kl. 13:30 (CIC2*). Mødested ved siden af madboden på terrænbanen ca. 10 minutter inden turen starter.

Nyheden fortsætter efter annoncen

Subaru Cup om søndagen
Søndag bliver der i samarbejde med Ishøj Sportsrideklub afviklet en afdeling af Subaru Cup på terrænbanen i Høsterkøb. Det kommer til at foregår på et særligt, lukket område tæt på 'den store' terrænbane. Subaru Cup er en stilturnering i terrænspringning, og formålet med cuppen er at introducere ryttere til militarysporten. Alle ekvipager bedømmes på stil og får point af en dommer.

Se alle resultaterne HER

/DRF

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner