Juniorrytter diskvalificeret for forkert vest

27-01-2019 13:25

Under DM-stævnet på Vilhelmsborg blev en juniorrytter fredag diskvalificeret for at have en forkert vest på

Copyright Ridehesten.com
Nyheden fortsætter efter annoncen

Fredag var der første afdeling af juniorernes mesterskab. Det var på forhånd annonceret til både lodtrækningen og på opvarmningen, at alle rytternes hjelme og veste ville blive tjekket.

Det var valgt at tjekke alle rytternes veste og hjelme, da der var ønske om at lave en stikprøvekontrol. Samtidig var det ønsket, at alle rytterne skulle have chancen for at have styr på deres udstyr. Desværre var der en enkel rytter, som havde misforstået reglerne omkring at have vest på som juniorrytter.

Den pågældende juniorrytter havde ikke en almindelig vest på, men derimod kun en traditionel airbagvest. Hvis en juniorrytter vælger at ride med airbagvest, så skal rytteren stadig have en almindelig vest på. Det er uanset om rytteren er fyldt 18 år i det indeværende år. Man bliver betragtet som juniorrytter til og med det år, hvor man fylder 18. Misforståelsen her bestod i at rytteren troede, at det ikke længere var nødvendigt med en almindelig vest, når man var fyldt 18 år. Det kan man læse om i springreglementet på side 18.

Valget omkring at lave stikprøvekontrol, var ikke et forsøg på at få rytterne til at gå i en fælde. Tværtimod var det ønsket alle rytterne skulle have det korrekte udstyr på, hvorfor der gentagne gange var informeret om at der ville blive kontrol af alle veste og hjelme.

Netop nu er juniorernes finale gået i gang på Vilhelmsborg, og start- og resultatlisten kan ses her. 

Astrid Ø. Sørensen

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Astrid Ø. Sørensen