Tina Ravn
Som opvarmning til DM-stævnet var der torsdag og fredag klasser for heste.
De yngre springheste dystede mod hinanden i klasser for 5-, 6- og 7-års heste torsdag, og det var samtidigt en iagttagelse til UVM på Zangersheide.
Hos de 5-års blev danskerne sat til vægs af en nordmand. Christine Gjerstad og Erfulja e. Quasimodo VD Molendreef/ Calvados vandt 120 centimeters-klassen med to fejlfrie runder. Handybeat tog førstepladsen hos de et år ældre ældre, og det gjorde Heartbeat/Diamant de Semilly-afkommet med Robin Grauff Jacobsen i sadlen. Hos de 7-års heste stod Hans Ley og Ellely's Quality e. Quidam de Revel/Leandro øverst på podiet.
Hans Ley var på pletten igen i den højeste klasse, en MA2, som foregik fredag formiddag. På Contador e. Colman/Casvavelle tog han førstepladsen, efterfulgt af Stine Cassøe Jacobsen på Argus e. Empire/Jacorde og Marie Louise Horstmann på Acamorka e. Tenerife/Orame.
Alle resultater af hesteklassernbe kan findes her.
Ponyerne overtager nu banerne på Vilhelmsborg. Fra fredag formiddag er danmarksmesterskaberne i både springning og dressur gået i gang. Ridehesten følger naturligvis op med nyheder hele weekenden.