Østrig og Italien i front i Nations Cup finalen

05-10-2018 23:48

Det lykkedes både Østrig og Italien at lægge sig i front i fredagens første runde af Nations Cup finalen i Barcelona. Sverige red sig ind på en delt 3. plads sammen med Belgien og Holland

Copyright Ridehesten.com
Felix Koller fra det østrigske hold med Captain Future under første runde af finalen. Foto: FEI/ Lukasz Kowalski
Nyheden fortsætter efter annoncen

Det er ikke meget der skiller de enkelte hold i toppen. Det lykkedes Østrig at ride sig i front sammen med Italien, efter at begge hold red med samlet 1 fejl, efter deres dårligste resultat var trukket fra. Østrig havde en enkel rytter med 9 fejl, som de kunne fratrække. Italien havde en med 4, som dermed også kunne fratrækkes, og det betød at begge hold sluttede med en enkel tidsfejl.

Nyheden fortsætter efter annoncen


Under en bom fra dem ligger Sverige, Belgien og Holland, efter de alle sluttede med 4 fejl. Irland ligger på en foreløbig 6. plads, efter de som eneste hold sluttede med samlet 5 fejl.

I alt har de bedste 8 hold fra dagens første runde kvalificeret sig til søndagens finale. Lørdag går Challenge Cup, som er anden runde for de 7 hold, der ikke kvalificerede sig til søndagens finale. 

Resultatlisten fra fredagens klasse kan ses her.

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner