Oplevelsesdag på Kirstineholm

24-04-2015 09:00

Britt Carlsen

Kirstineholm ved Århus indbyder til et sandt overflødighedshorn af oplevelser denne weekend, hvor der afvikles Dressurfestival, er Åbent Hus på Højgård Hesteklinik, og så kan man få demonstreret et fyr, der kan opvarme med våd biomasse

Kirstineholm Rideklub afvikler i denne weekend Dressurfestival med distriktsklasser kombineret med showklasser som Pas de Deux, kür og Grand Prix showklasse lørdag kl. 13.

Sideløbende med alt det spændende som sker på dressurbanen holder Højgård Hesteklinik Århus åbet hus i tidsrummet 10 - 16. De har sammensat et interessant program med foredrag, praktiske demonstrationer i stalden, som:

PROGRAM
10.30: Foredrag v. Kasper Klintø; Hostehesten og luftvejsproblemer
11.00: Aktiviteter i klinikken:
• 11.00 Hvordan ser din hests tænder ud?
• 11.15 Har du set din hests luftveje (endoskopi)?
• 11.30 Er din hest klar til imseminering?
12.00: Foredrag v. Frederik Nielsen: Genoptræning efter skader
14.00: Aktiviteter i klinikken:
• 14.00 Kiropraktik på hest - hvordan?
• 14.15 Hvordan ser en seneskade ud?
• 14.30 Hvad ser man på et røntgenbillede?
15.00: Foredrag: Tænders betydning på nakke-, kæbe- og halsproblemer
Slagteren har lækkert kød på grillen og der er fadøl, kage og kaffe hele dagen.

Hold varmen også med våd biobrænsel
På Kirstineholm har Per Ejlersgaard opsat et fyr, som er udviklet i samarbejde med EcoSteel. Dette fyr kan brænde våd biobrændsel, det vil sige vådt træflis eller våde træ/halmspåner direkte fra hesteboksen. Fyret er helt unikt, og fungerer perfekt fortæller Ejlersgaard. Han og en repræsentant for Eco Steel, Christian Trolle vil være tilstede hele lørdagen, hvor man kan få en demonstration af, hvordan fyret fungerer i praksis.

Resultater og tidsplan for stævnet kan ses her

 

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner