Thomas Bach Jensen
Målet er at fortsætte Peters gode relation til klienterne og deres heste, og samtidig tilbyde udvidede undersøgelser med avanceret udstyr og trække på de faglige ekspertiser, det medfører at være en del af en større praksis.
Dyrlæge Lisa Zimmermann står for den daglige drift og har arbejdet på Højgård Hestehospital Odense i det sidste år. Hun er født i Tyskland, uddannet dyrlæge fra Wien og har arbejdet med Islandske heste i Danmark i en årrække og taler derfor glimrende dansk.
Lisa har beskæftiget sig meget med reproduktion og embryotransfer og er under uddannelse til hestefysioterepeut og osteopat.
Lisa er desuden aktiv rytter og har taget en tysk uddannelse som træner (Ubungsleiter für Islandpferdereiten).
Højgård Hesteklinik Mors har klinikfaciliteter til reproduktion og haltheds- og handelsundersøgelser på Katrinelund, og der vil ugentlig være mulighed for udvidet diagnostik ved andre dyrlæger fra Højgård. Klinikken, der har adresse hos Katrinelund på Hesterøroddevej 107 pr. ØsterAssels, dækker hele Mors, Thy og Salling med udgangspunkt fra Nykøbing Mors, og har desuden indgået et vagtsamarbejde med Kirstine Rasmussen fra Snedsted Dyreklinik.
- Vi på Katrinelund er glade og stolte over at have dette samarbejde. Lisa har allerede mange hopper konstateret drægtige. Hun er særdeles dygtig, og vi glæder os til det fremtidige samarbejde, udtaler hingsteholder Ib Kirk.
/Pressemeddelelse.