OL: Dressurhestene er landet sikkert i Liege

31-07-2021 13:33

Annika Knudsen Lorentsen

De danske dressurheste har netop overstået deres flyvetur hjem fra Tokyo, og er nu landet sikkert i stalden i Liege, inden de senere på dagen fortsætter rejsen, på den sidste køretur hjem til deres hjem

Copyright Ridehesten.com
Hestene er ankommet sikkert og blevet læsset af. Foto: Privat
Nyheden fortsætter efter annoncen

Landsholdsdyrlæge, Frederik Nielsen, er netop landet i Liege med de danske dressurheste, som har været til Tokyo for at deltage ved OL. 

– Alle hestene er kommet godt i stalden her i Liege, og har fået vand og noget at spise. Der er fin ro på dem alle sammen, fortæller han, og fortsætter: 

– Senere i dag bliver de hver især hentet, så de kan komme ud på den sidste køretur, inden de er hjemme. Nogle af hestene holder pause på vejen hjem, mens nogle af dem tager turen i et træk. Jeg har anbefalet, at alle hestene får seks timer hernede, hvor de kan stå og slappe af, inden de er klar til hjemrejsen. 

Copyright Ridehesten.com
Stalden i Liege, hvor hestene nu skal slappe af nogle timer . Foto: Privat
Nyheden fortsætter efter annoncen

En god tur
Frederik fortæller også, at det har været nogle gode uger i Tokyo, hvor fokus har været på varmen, og det at få hestene til at trives i det anderledes klima. 

– Det er et noget andet arbejde, end jeg laver til dagligt, og det kan ikke rigtig sammenlignes. Det er jo lidt en underlig rolle, hvor alle selvfølgelig håber, at jeg skal gå og lave ingenting. Jeg skal jo hele tiden være klar til at hjælpe, såfremt der bliver brug for det, men vi har heldigvis ikke haft nogle problemer, forklarer han, og fortsætter: 

– Vores fokus har været på at få hestene til at trives i varmen og den høje luftfugtighed. Det er gået fint, og selvom vi godt kunne se, at hestenes temperaturer steg under konkurrencerne, så var der intet alarmerende. 

Copyright Ridehesten.com
Flyet som hestene fløj med. Foto: Privat
Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner