Britt Carlsen
Flere af de danske dommere, som bedømmer unge dressurheste, var i september måned deltagere på et seminar i Tyskland. Her blev bedømmelsen af ungheste gennemgået, og samtidig fik deltagerne lejlighed til at se dressurfinalerne i Bundeschampionatet i Warendorf. Det har givet anledning til, at dommerne har besluttet at introducere og anvende nogle af de indtryk, som de fik med fra Bundeschampionatet. Det drejer sig om, at 4-års hestene skal: 1. Holde samme rækkefølge inde på banen, som der står i startlisten 2. Vise slangegang i trav 3. Ride ad midten i skridt for forlængede tøjler I Ridehestens november nummer bringer vi en artikel om seminaret.