Nyt sammensat stof til behandling af endometritis

17-04-2015 07:48

Pil Leighton Andersen

Trods megen negativ omtale, viser sammensat medicin sig at være gavnligt for hopper med endomitritis

Copyright Ridehesten.com

Tidligere forskning foretaget af forskere fra Washington State University (WSU), viser at hopper med endometritis kan få bivirkninger som svære blødninger og ardannelse i livmoderslimhinden efter behandling med det ofte anvendte, og meget effektive antibiotikum enrofloxacin. Man mener at dette skyldes produktets høje PH-værdi.

Derfor er forskerne fra (WSU) gået sammen med dyrlæger fra Rood & Riddle Equine Hospital, i Lexington, Kentucky, for at finde ud af om en ændring af det eksisterende antibiotikum kan forhindre bivirkningerne.

Dette gjorde man ved at lave et tilsvarende produkt som var vandbaseret, i stedet for at være alkoholbaseret som det oprindelige, da det dermed ikke burde have den samme ætsende effekt.

Det nye produktet var dog ikke helt problemfrit, da det blev forbundet med en forbigående inflammatorisk respons og en stigning i den intraurine væske - Det er dog ikke et problem, da denne respons var kortvarig og hurtigt løst, siger dyrlæge Lisa Pearson.

Hopperne der blev anvendt i forsøget, blev igen undersøgt 21 dage efter, her så man at det nye produkt havde haft effektiv indflydelse på bakteriekulturene.

- Disse resultater tyder på, at vandbaseret enrofloxacin kan være nyttig til behandling af bakteriel endometritis uden de skadelige virkninger der set med det oprindelige produkt og dette stof er egnet til bakterier, der er resistente over for andre almindeligt anvendte antibiotika og kan potentielt anvendes til behandling af resistente infektioner hos hopper, siger dyrlæge Lisa Pearson.

Kilde: The Horse

Læs mere om livmoderbetændelse i artiklen "hvorfor kommer min hoppe ikke ifol" i magasinet Ridehestens julinummer 2011.

Info

Endometritis eller livmoderbetændelse er en betændelse i livmoderens slimhinde, der bevirker at hoppen har svært ved at komme i fol.
Sygdommen ses både som akut og kronisk, og kan både forekomme med og uden symptomer.
Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner