Marie Helene Rigård Rohleder
Hvad betyder frihed for dig? Den blonde kvinde vender blikket over mod sin Highland pony, som i det varme forårsvejr kæmper en tabt kamp mod insekterne. Sophie Amalie Dam Holm holder af friheden. Mest af alt af friheden.
Derfor har hun meldt sig ud af ræset, og som 20 år gammel tilbringer hun størstedelen af sin tid sammen med sine to elskede heste i en 40 hektar stor indhegning på Hedeland, nær Roskilde. Over 80.000 personer på Instagram følger “Sophies Horsetales”, og Sophies frihed.
“Frihed er et stort ord. Frihed til at vælge, hvad jeg ønsker at stræbe efter. Jeg finder frihed i, at jeg kan forfølge de impulser og intuitive ting, der rammer mig i samværet med hestene, fordi jeg hverken selv eller andre har forventninger til, hvad der skal ske,” siger Sophie.
Træning er vi fælles om
Før folden af frihed havde Sophie sine to vallakker, Alvaro og Torrin, opstaldet i løsdrift med mulighed for at træne på bane. Ligesom de fleste andre hestefolk. Her trænede hun akademisk dressur, løsarbejde og forskellige tricks. Alt sammen bidløst og for det meste uden sadel.
“Mine heste skal have en stemme i vores samarbejde. Jeg lytter til dem, for de skal ikke bare ligge under for mine ambitioner, hvis det inderbærer ting, som de ikke har lyst til. Træning skal være noget, som vi er fælles om,” siger Sophie.
Hun købte sin PRE vallak, Alvaro, i 2013. Midt under gymnasietiden. Den første hest, og den første ledsager ind i en ukendt fremtid. Efter gymnasiet valgte Sophie hestene. Den kraftige Highland pony, Torrin, blev tredje medlem af flokken, og sammen øvede de sig i at være sammen. Flokken.
I dag har Sophie sat træningen på pause. Hun går ture med Alvaro og Torrin i og udenfor den store indhegning. Og så er hun begyndt at ride på Alvaro med Torrin som håndhest. Og ellers forsøger hun bare at være til stede med hestene og betragte deres adfærd i fri natur.
Mod til at skille sig ud
Torrin er den fjollede tegneseriefigur, mens Alvaro er mere sensitiv og tænksom. Ligesom Sophie. Begge to gør ikke for meget opmærksom på sig selv. De mærker efter. Helt ned i maven. Og følger deres intuition.
For Sophie skiller sig ud. Selvom den skøre Torrin kan neje, ligge sig ned og andre sjove tricks. Så er det ikke selve øvelsen, som er målet. Det er båndet mellem hest og menneske.
Sophie vil ikke ud og starte stævner. For det interesserer hende ikke. I stedet har hun høje krav om frihed.
“Jeg er perfektionistisk, og jeg har altid haft høje krav til mig selv: At jeg skulle give mine heste det bedst mulige. For mig bliver det aldrig kedeligt bare at sidde i græsset og betragte dem. Det handler om, hvilke forventninger du møder dine heste med,” siger Sophie.
Jeg ved ikke præcis, hvad jeg gør
På det sidste har Sophie begivet sig ned af endnu en ukendt sti. Intuitiv afbalancering af hesten. Det kalder hun det.
Sophie beskriver det som en kombination af forskellige behandlingsteknikker blandt andet bindevævsarbejde og kraniosakralterapi. Behandlingsformer som hun ikke er uddannet indenfor.
Nogle gange har hun hænderne fysisk placeret på hestene, og andre gange står hun bare helt tæt på og retter alt sin fokus det samme sted hen.
“Jeg ved ikke helt præcis, hvad der sker. Mine behandlinger er meget intuitive. Nogle gange viser hesten, hvor den vil behandles, og andre gange får jeg en pludselig indskydelse af, at det er her, jeg skal fokusere. Det er afspænding og afslapning i kroppen,” siger Sophie.
Hendes erfaring er, at hestene har responderet rigtig godt på behandlingerne. Eksempelvis gaber de voldsomt, laver et længere stræk i kroppen eller lægger sig og sover bagefter.
“Jeg behøver ikke altid at vide hvorfor eller hvordan, hvis bare jeg kan mærke på hestene, at de er glade. Jeg har tillid til processen, og jeg kan se, at hestene responderer positivt,” siger Sophie.
Min dagbog på sociale medier
For 2 1/2 år siden oprettede Sophie sin Instagramprofil “Sophies Horsetales”, som i dag har over 80.000 følgere fra ind- og udland. Hun skriver længere filosofiske tekster på engelsk, som følges af flotte billeder af den lille flok.
For Sophie kan rigtig godt lide at skrive. På bloggen, på Facebook og på Instagram giver hun et sjældent indblik i hendes tanker, refleksioner og oplevelser med Alvaro og Torrin.
“Jeg sidder ofte med tårer i øjnene, når jeg læser de søde beskeder og kommentarer fra folk, som fortæller, at jeg har inspireret dem i deres arbejde med heste. Det er virkelig rørende. At mine tanker og oplevelser kan gøre en forskel for nogle ude i verden. Det er fantastisk,” siger Sophie.
Hun skriver primært positive tekster. Selvom alt træningen med hestene selvfølgelig ikke går, som hun har ønsket det, så formår hun alligevel at vende det til noget positivt i refleksionsprocessen.
Sophie bestræber sig altid på ikke at fordømme andre. Hun respekterer fuldt ud, at hesteverdenen er et kæmpe træ med mange forskellige grene og måder at have hest på. Vi vælger alle forskelligt.
"Jeg skriver kun, hvis jeg har noget på hjertet. Jeg forsøget at gøre det så autentisk og oprigtigt. At være med det, der er - Det er essensen i mit samvær med hestene. Det skal man øve sig på og være tålmodig. Men det er så givende, når man overgiver sig, og bare er med det, der er,”siger Sophie.
Artiklen er første gang udgivet på everhorse.dk, som har samme ejer som ridehesten.com.
