Sådan lægger du grime på en nervøs hest

22-02-2021 13:47

Merete Haahr

Det kan være lidt af en udfordring at få en grime på en unghest eller på en ældre hest, hvis den er nervøs eller bange, men med en god portion tålmodighed og forståelse for hesten, så skal det nok lykkes til sidst

Copyright Ridehesten.com
Det kan være en udfordring at få en grime på en unghest, eller på en ældre nervøs hest, med med en god portion forståelse skal det nok lykkes. Foto: Ridehesten.com/Jørgen Bak Rasmussen
Nyheden fortsætter efter annoncen

Heste der ikke kan få grime på, kan være svære at arbejde med. Grimen er noget af det mest grundlæggende udstyr, og du har brug for grimen i mange situationer, både når du skal binde eller trække hesten, og til meget grundlæggende træning. Det tager tid at arbejde med ungheste, så forbered dig på at bruge flere dage hver uge på projektet, men når det lykkes i sidste ende, og hesten får tillid til dig, så er det det hele værd.

Gå stille og roligt frem mod hesten

I første om gang handler det om, hvordan du kan komme til hesten. Luk hesten i en lille indhegning, når du skal have grime på, så den ikke har mulighed for at løbe langt væk. Undgå at have andre mennesker, heste eller dyr til stede i folden, når du skal lære hesten at få grime på. Gå frem mod hesten i folden og vis den grimen. Det er vigtigt ikke at gemme grimen bag ryggen eller ryste den, bare forhold dig helt rolig, når du nærmer dig hesten. Grimen skal være synlig, så hesten ved, at du har noget i hånden. 

Vær tålmodig og tag dig god tid

Nærm dig hesten fra siden, tæt ved skulderen, så den er opmærksom på dig. Gå aldrig frem mod hesten direkte foran eller bagved, for det er hestens blinde spot, og den vil ikke være i stand til at se dig. Det er ok, hvis hesten bukker eller løber væk ved synet af grimen. Lad den bare løbe lidt omkring, og så kom langsomt hen til den igen, eller vent på at hesten kommer tilbage til dig. Du skal sikkert gentage dette mange gange, indtil du bliver i stand til at stå lige ved siden af hesten. Sig hestens navn, og tal til den i en rolig og venlig tone. Selvom du er nervøs, så prøv at holde dig i ro, sig beroligende ord, og brug hestens navn. Hvis du selv er urolig, så kan det smitte af på hesten, og gøre den mere nervøs. Løber hesten væk, så stå stille og vent til at hesten igen er rolig, og nærm dig  hesten igen. Du skal bevæge dig stille og roligt, du må ikke løbe eller vifte med armene, men undgå pludselige bevægelser. Uro smitter af og gør hesten mere bange. 

Copyright Ridehesten.com
Nærm dig hesten roligt fra siden, så den er opmærksom på dig. Foto: Ridehesten.com/Thomas Bach Jensen

Belønning i form af ros og berøring

Du kan bruge godbidder eller en spand med foder, for at opmuntre den til at komme tættere på dig, men det er også en belønning at klø den på nakken, og give den pauser ind i mellem.  Giv hesten en belønning, når den kommer hen til dig, og over tid vil den forbinde dig og din stemme med noget positivt. Hvis hesten er meget urolig og ikke vant til berøring, så giv den ros og slip presset, så den får ro når den lader dig røre ved den. 

Nyheden fortsætter efter annoncen

Slip presset

Forsæt denne tilgang og nærm dig hesten, indtil du kan stå ved dens venstre side. Alt afhængig hvor urolig hesten er, så kan det tage et godt stykke tid, inden du er i stand til at nærme dig hesten. Hvis du føler, at hesten er for bange, så forlad folden, slip presset og giv hesten en pause så den falder til ro. Hvis du presser hesten for hårdt, er der risiko for, at hesten pludselig gør en uhensigtsmæssig bevægelse, og der kan være risiko for, at der opstår skader.

Før forsigtig grimen over mulen

Når hesten lader dig stå roligt ved dens venstre side, kan du prøve forsigtigt at føre et træktov ind under hesten hals. Ræk henover hestens nakke med din højre hånd  og tag fat i rebet. Hold grimen i den hånd, der er under hesten hals, så hesten ikke bliver bange. Hesten vil føle sig fanget og være mindre tilbøjelig til at løbe væk, når du først har rebet om halsen. 

Det giver en smule mere kontrol over hestens hoved. Brug altid rosende ord, når du lægger rebet på hesten. Når I er klar, så prøv forsigtigt at føre grimen henover hesten mule og op over hovedet bagved ørerne. Det tager sikkert flere forsøg, inden det lykkes, men du må ikke tabe tålmodigheden. Når først grimen er på, så lad den være i et par dage indtil hesten vænner sig til det, så hesten accepterer at have grimen på, inden du begynder at øve det at tage grimen af og på igen.

Copyright Ridehesten.com
Det tager tid at arbejde med en nervøs hest, men når det lykkes efter tålmodig indsats er det det hele værd. Foto: Ridehesten.com/Mette Andersen

Slut hver træning på en positiv måde

Det er vigtigt, at du aldrig bliver sur på hesten, når du skal lære den at have grime på. Du må ikke råbe ad hesten, slå den eller smide med grimen eller opføre dig aggressivt mod hesten. Det vil medføre, at hesten opfatter det at få grime på som noget farligt og ubehageligt. Giv aldrig op, og sørg for at slutte træningen på en god måde. Slut hver træning med en succes og en positiv afslutning, selvom det kun er små fremskridt. At træne hesten kræver tålmodighed og atter tålmodighed. Giv hesten den tid, den har brug for, indtil den accepterer dig 100%, så får du alletiders hest. 

Kilde: Jen Davis: The right way to Halter break a horse

Astrid Ø. Sørensen

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Astrid Ø. Sørensen