Annika Knudsen Lorentsen
Elizabeth Andreasen har mere end 100.000 følgere på sin Instagram-profil @flizaoglady. Profilen har givet Elizabeth et større netværk, og det er blandt andet gennem Instagram, at Elizabeth har fået kontakt til ejeren af den 4-årige vallak, som hun rider.
Idoctor Classic e. Classica la Silla/Indoctro er nemlig ejet af den norske rytter og Instagrammer Eva Ursin, som gennem Instagram kontaktede Elizabeth, da hun ønskede, at Elizabeth skulle tilride og tage sig af den første del af den unge vallaks uddannelse.
– Jeg er rigtig glad for, at jeg har fået den mulighed, forklarer Elizabeth, som har oplevet, at hun har fået flere fordele ved at have så mange følgere på sin Instagram.
I videoen nedenfor giver Elizabeth et par gode råd til hvad man kan gøre, hvis man ønsker at få flere følgere på Instagram, og i aprilnummeret af magasinet Ridehesten 2021 kan du læse om Elizabeth Andreasen og hendes liv både på og udenfor de sociale medier. Du finder artiklen på side 58 i magasinet, som enten kan læses digital, købes hos vores forhandlere eller bestilles i vores webshop. Find information om, hvor du kan købe magasinet HER.