Nyt ridebanehegn til Sportsrideklubben med støtte fra DIF og DRF

26-03-2022 10:12

Christine Krogh Frausing
Skribent

Med støtte fra DIF og DGI's foreningspulje kan Sportsrideklubben nu (næsten) sætte gang i at etablere et nyt hegn om vores baner i Bernstorffsparken.

Copyright Ridehesten.com
Sportsrideklubben får forhåbenligt nyt hegn, når de sidste ting er faldet på plads. Foto: Ridehesten.com/Kristine Ulsø Olsen
Nyheden fortsætter efter annoncen

Sportsrideklubben har fået kr. 30.000, - i støtte fra DIF og DGI's foreningspulje. Med bevillingen kan Sportsrideklubben se frem til at komme i gang med at etablere nyt hegn om banerne i Bernstorffsparken. 

Jakob Leth ser især frem til at Sportsrideklubben nu kan genskabe hegnet omkring græsbanen og få opsat hegn om opvarmningsbanen så sikkerheden både til dagligt og ved stævner øges. Hegnet er på græsbanen vil være magen til det nuværende, og på træningsbanen vil det nye hegn ikke begrænse fx hundes færdsel.

– Der skal lyde en tak til DRF for at gennemføre et seminar om støttemulighederne, der nu har givet pote, fortæller Jakob Leth.

Copyright Ridehesten.com
Jakob Leth ser frem til fornyelse af hegnet. Foto: Ridehesten.com/Jørgen Bak Rasmussen

Der er en lille detalje før opførelsen kan igangsættes, da Gentofte Kommune for nogle år siden vedtog en lokalplan, der bl.a. beskriver muligheden for et nyt hegn. Sportsrideklubben håber naturligvis på en dispensation til lokalplanen, så projektet kan gennemføres.

Nyheden fortsætter efter annoncen

Støtter foreningsidrætten med 44 mio. kr. årligt

Sportsrideklubben har modtaget bevillingen på kr. 30.000, - fra DIF og DGI's foreningspulje, der årligt uddeler ca. 44 mio. kr. til projekter i idrætsforeninger. DIF og DGI's foreningspulje kan støtte lokale projekter i idrætsforeninger, f.eks. til medlemsrekruttering, udvikling af nye aktiviteter, eller løft af trænerkompetencer. Man kan søge op til 300.000 kr., men langt størstedelen af puljens bevillinger ligger mellem 10.000 og 30.000 kr.

Puljens midler kommer fra de såkaldte ’Spillehalsmidler’, som Venstre, Liberal Alliance, Det Konservative Folkeparti, Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, Radikale Venstre og SF har afsat til lokalforeningspuljer, til støtte for det frivillige foreningsliv i Danmark.

Fakta
Om DIF og DGI's foreningspulje
  • Alle idrætsforeninger kan ansøge puljen
  • Puljen ansøges via Centralt ForeningsRegister på www.medlemstal.dk
  • Mere information og retningslinjer for puljen findes på DIF og DGI’s hjemmesider
Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner