Thomas Bach Jensen
Bernstorffsparken dannede en smuk og stemningsfuld ramme om årets Sjællandsmesterskaber i springning, hvor ryttere dystede om medaljerne i tre mesterskabskategorier: U18, U21 og Senior. Publikum blev forkælet med flot ridning, spændende omspringninger og et højt sportsligt niveau gennem hele stævnet.
Arrangørerne fremhævede både den gode stemning og det høje niveau blandt rytterne. Bernstorffsparken viste sig endnu en gang som en ideel arena for mesterskaberne, og de tre nye sjællandsmestre kan se tilbage på en dag med flotte præstationer og velfortjente titler.
Hos U18-rytterne trak Mia Vestergaard (Fredensborg-Humlebæk Sportsrideklub) i et felt på 10 ekvipager det længste strå med 11-årige Quark II Ask e. Quarz Ask/ Libero H (opdr. Linus Camitz). Her gik andenpladsen til Lærke Holst Bathum (Næstved Sportsrideklub) og den 6-årige, nyslåede sølvmedaljehoppe Calvana Sall e. Action Man Z Ask/ Colman (opdr. Tina og Erik Sallingboe), mens bronzenpladsen blev besat af Ellen Sønderstrup Ponsaing (Sportsrideklubben) og 7-årige My Harlie e. Harley Z/ Eurocommerce Berlin.
Andrea Hedegaard (Næstved Sportsrideklub) tog sammen med 13-årige Chacas de Luxe e. Cachas/ Cento (opdr. Morten Augustinus) sjællandsmestertitlen hos U21-rytterne i et felt på otte startende. Her gik sølvet til Laura Christiansen (Slangerup-Lynge Rideklub) og 7-årige Dark Diamond e. Diarado/ Crelido (opdr. Kenneth Christiansen foran tredjepladsens Augusta Michaela Jungersen (Sportsrideklubben) med 15-årige Cosimo Il Primo As e. Contendro I/ Balou du Rouet.
Seniorklassen havde 13 ekvipager til start, og her gik guldet til Mikkel Aagaard Rasmussen (Nordvestsjællands Rideklub) og 7-års Deventer e. Denver/ Caretino, men Matilde Ertmann Skov (Riders Cup) med 17-årige Cado L e. Cayetano L/ Cornet Obolenske, og bronzen gik til Kirstin Skjoldshøj (Baunehøj Rideklub Næstved) og 7-årige Quebec e. Quarz Ask/ Chello I (opdr. Mie Nielsen og Theo de Voss).
Stævnets start- og resultatlister.