Nyt magasin ude nu: Marts 2023

01-03-2023 10:04

Trine Askjær-Jørgensen

I dag skriver kalenderen endelig, fristes man til at sige, den 1. marts. Dermed er vintermånederne officielt ovre, og der tages hul på foråret. Med denne dato følger også, at det nye Ridehesten-magasin nu er ude – se hvad bladet indeholder lige her

Copyright Ridehesten.com
Shannon Mejnert Ketterle med hingsten Vivanabis PS. Foto: Privat
Nyheden fortsætter efter annoncen

Så er Ridehesten-magasinet marts 2023 på gaden, og i dét finder du masser af spændende og lærerigt indhold.

Du kan blandt andet læse om springrytter Shannon Mejnert Ketterle, der er gået fra at være fuldtidsrytter til at være forretningskvinde på fuld tid i sin egen forretning Shannon Sporthorses, hvor hun sælger springheste til nogle af verdens bedste springryttere.

I dette nummer sætter vi også fokus på hestenes ben og hove, som er så afgørende for, at hestene er velfungerende og kan præstere i sporten. Det gør vi først i en artikel, der handler om føllets benstilling: Hvad skal man holde øje med i den første tid? Og hvad kan man gøre? Føl kan blandt andet have for stramme eller slappe sener, være hjulbenede eller kalveknæede osv., men hvordan behandler man det og hvornår?

I en anden artikel ser vi nærmere på et nyt svensk studie, der har sat sig for at fastslå, hvorfor barfodede heste lader til at have færre skader og hovproblemer end heste, der er skoet med traditionelle hestesko. Over hele verden vælger flere og flere topryttere nemlig at lade deres heste gå uden sko, og det med stor succes. Men der findes nærmest ingen forskning, der kan forklare, hvorfor barfodede heste lader til at være mindre udsatte for skader end skoede heste. Derfor er den svenske landsholdsdyrlæge Staffan Lidbeck, professor Lars Roepstorff fra det svenske landbrugsuniversitet SLU og OL- og VM-springrytter Peder Friedricson gået i gang med at undersøge det nærmere.

Copyright Ridehesten.com
Den olympiske guldmedaljevinder Peder Fredricson, der rider sine heste uden sko, var inspirationen til det nye, svenske forskningsprojekt, der skal kortlægge forskellen på skoede og uskoede heste. Foto: Agria Dyreforsikring

Massevis af avlsfagligt stof
I magasinet Ridehesten marts 2023 finder du masser af brugbart læsestof til dig som avler.
Som Dansk Varmblods medlemsblad gør vi os umage for altid at formidle den nyeste viden fra avlsforbundet – og denne måned er der særligt spændende, avlsfagligt nyt.

Dansk Varmblod lancerer nemlig nu helt nye præstationsindekstal og nye lineære indekstal. Begge er nyttige værktøjer for avleren:

Nyheden fortsætter efter annoncen

Tidligere har man haft tre separate delindeks for ungheste-, championats- og konkurrenceinddeks, men fremover publiceres nu kun et samlet præstationsindeks. Modellen til beregning af indeks for dressur- og springegenskaber er altså blevet forbedret, så de genetiske sammenhænge nu også inddrages.

De nye lineære indekstal skal gøre det lettere at vælge den rette hingst til ens hoppe, så man kan forbedre hoppens svage sider. Det nye avlsredskab illustrerer nemlig i, hvor høj grad hingstens eksteriøregenskaber videregives til afkommet.

Copyright Ridehesten.com

Magasinet byder selvfølgelig på meget mere indhold end dét – du kan bl.a. læse om følgende:

  • Ny profilrytter er flyttet ind på Teglovnen
  • Mavesår hos heste: Dét skal du vide
  • Mød avlerne Mie Nielsen og Theo de Vos
  • Lær fra UVM-vinder Victoria Vallentin – del 3
  • "Præmie Henrik" stiller op til DRF's bestyrelse
  • Gennemtænkt avl bag succes ved indendørs DM i springning
  • Hoppestammer i Dansk Varmblod: Ventura
  • KWPN- og holstenerhingstekåringerne 2023
  • TEMA – Dansk Varmblods Hingstekåring: Vi ser nærmere på, hvad vi har i vente, og tager et kig på hingstekåringens historie, der som bekendt går helt tilbage til 1980.

Foruden ovennævnte finder du meget andet spændende læsestof i magasinet, der som altid byder på mange, flotte billeder som et supplement til teksterne i de mange artikler.

På vores webshop finder du altid de seneste otte magasiner, og her kan du også bestille marts-magasinet, så du kan få det direkte i postkassen hurtigst muligt.

Du kan også tegne abonnementer af forskellige varigheder – fysiske som digitale – så du får magasinet leveret hver eneste måned og dermed holder dig opdateret på den nyeste viden fra hesteverdenen.

Du kan selvfølgelig også læse magasinet online, hvis du tegner et abonnement.

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner