Trine Askjær-Jørgensen
Endnu engang har vi planlagt, produceret og fået trykt et Ridehesten-magasin, som byder på læsning indenfor forskellige emner af heste og ridesport. Denne gang er turen kommet til maj 2024, som du nu kan finde i vores webshop.
På forsiden er den nyvalgte formand for Dansk Ride Forbund, Dan Boyter, og inde i bladet bringer vi selvfølgelig et portræt af ham, hvor du blandt andet kan blive klogere på Dans baggrund, både personligt, fagligt og som rytter. Han fortæller også om, hvordan den dårlige omtale af ridesporten i efteråret satte tanker i gang hos ham ift. at stille op til posten som formand, samt hvad hans fokuspunkter og plan er i det nye job.
I samme blad finder du selvfølgelig også en dybdegående artikel fra Dansk Ride Forbunds repræsentantskabsmøde, som fandt sted midt i april, og hvor Dan netop blev valgt sammen med tre nye bestyrelsesmedlemmer og to nye suppleanter.
Bløde følben kan få varige konsekvenser
Dyrlæge Andrea Louise Nissen og beslagsmed Henrik Berger skriver sammen med den engelske beslagsmed Wayne Preece på en bog om behandling af ukorrekt benstilling hos føl. Baseret på deres omfattende erfaringer på dette område laver de en direkte kobling mellem føllets medfødte benstilling og en risiko for nedsat holdbarhed hos den voksne hest.
I følbogen beskrives beslag- og kropsarbejde i detaljer, mens artiklen her i vores magasin omtaler de vigtigste ting, såsom hvorfor det er en dårlig ide at lade bløde følben korrigere af sig selv, hvorfor man bør inkludere hele føllets krop i vurderingen, hvilken effekt bløde eller skæve ben har på resten af føllets krop og meget mere.
Det er almindeligt udbredt i Danmark, at man evaluerer føllets benstilling første gang, når føllet er ca. fire uger gammel, og samtidig foretager første beskæring – forudsat der ikke fra starten har været noget galt, som krævede omgående behandling. Andrea Nissen og Henrik Berger ser imidlertid anderledes på tingene og har en anden holdning til, hvornår intervention er nødvendig.
Vi mener, man skal se på føllet som tre timer, tre dage og tre uger gammelt
Har du styr på de giftige planter?
Med forårets og sommerens komme begynder mange heste at gå mere ude på folden samtidig med, at græs og planter rigtigt begynder at gro i takt med stigende mængder sol og varme. Det betyder også, at du som hesteejer skal være opmærksom på, hvilke planter der gror på eller omkring din hests fold. Der findes nemlig mange planter og træer i Danmark, som er giftige for heste, men der er stor forskel i geografisk udbredelse, og hvor store mængder af de giftige planter der skal til, før de er skadelige for hesten.
I denne artikel har vi fremhævet med billeder og tekst de planter og træer, som hyppigst giver anledning til forgiftninger i Danmark. Ideen med det er, at du kan tage magasinet med under armen og bruge det som et opslagsværk, når du skal tjekke, om der er giftige planter på din hests fold. Samtidig fortæller dyrlæge Guilhem Pellas fra Horsedoc Hestehospital og Tandklinik ved Aarhus, hvilke symptomer der opstår hos hesten i forbindelse med en forgiftning, og hvordan man behandler det.
Magasinet byder selvfølgelig på meget mere indhold end dét – du kan bl.a. læse om følgende:
Foruden ovennævnte finder du meget andet spændende læsestof i magasinet, der som altid byder på mange, flotte billeder som et supplement til teksterne i de mange artikler.
På vores webshop finder du altid de seneste 12 magasiner, og her kan du også bestille maj-magasinet, så du kan få det leveret hurtigst muligt.
Du kan også tegne abonnementer af forskellige varigheder – fysiske som digitale – så du får magasinet leveret hver eneste måned og dermed holder dig opdateret på den nyeste viden fra hesteverdenen.
Du kan selvfølgelig også læse magasinet online, hvis du tegner et abonnement.