Ann-Sofie Skovlund Eriksen
Efter en regnfuld morgen blev finalen af DM i springning for childrenryttere skudt i gang på Vilhelmsborg.
Det var Madelen Bennetsen der efter første afdeling af danmarksmesterskaberne for childrenryttere lå i spidsen med nul fejl og mere end 2,5 sekund ned til andenpladsen på hoppen M.B. Calida e. Calido I/ Rebel Z. Hele otte ekvipager red, i første afdeling, fejlfrit.
Under dagens finale, sad publikum klar i teltet med klapsalver til alle ryttere for deres flotte indsatser og især ved første rundes næstesidste forhindring, en tre-kombination, sad publikum på nåle, mens rytterne viste hvad de havde lært. Som første runde forløb, steg spændingen og én dobbelt nulrunde blev til to, som blev til tre - det endte med hele fem dobbelte nulrunder til de dygtige childrenryttere.
I anden runde af finalen havde rytterne fået rystet lidt af nervøsiteten af sig, og således leverede flere af dem flotte nulrunder. Især Sisse Pedersen Mylin på hesten Heart of Oak e. Heartbeat/ Next Oak red alt hvad remmer og tøj kunne holde - hun indtog efter anden runde 1. pladsen i tiden 66,71 sekunder.
Spændingen steg dog yderligere i omspringningen hvor de fire ryttere Sisse Pedersen Mylin, Madelen Bennetsen, Naja Møller Madsen og Noona Wildfang Linde satsede alt. Det betød at Sisse endte med 8 fejl, mens kun 11-årige Noona både red fejlfrit og hurtigst.
Opgøret endte således:
1. Noona Wildfang Linde på Chelino 3 e. Conway/ Calato
2. Naja Møller Madsen på Assendruplunds Cayman e. Cajus/ Royal Mi Lord
3. Madelen Bennetsen på M.B. Calida e. Calido I/ Rebel Z
4. Sisse Pedersen Mylin på Heart of Oak e. Heartbeat/ Next Oak
Se Noonas reaktion her
Se det samlede resultat HER