Nye tiltag for sikkerhed i military

28-07-2009 07:36

Grethe Næsby

I England står British Eventing nu bag en 16-punkts handlingsplan for at vurdere og forbedre sikkerheden inden for militarysporten

Er militarysporten blevet for farlig, og hvad kan der gøres for at gøre terrænbaner og -spring mere sikre? Det er nogle at de spørgsmål, som British Eventing stiller sig selv for at forbedre sikkerheden og forebygge alvorlige ulykker i sporten. Siden 2006 har der været 4 fatale ulykker i Storbritannien og 17 internationalt. - Vi bliver nødt til at stille os selv nogle temmelig store spørgsmål, udtaler præsident for British Eventing, Mike Etherington-Smith til Horse & Hound. - For eksempel om vi er rede til at fortsætte, som vi gør, med den nuværende kvote af skader? Jeg er med vilje provokerende, men vi er på en mission for at forbedre sikkerheden. At gøre ingenting er ikke en mulighed. Såvel som at undersøge nye materialer og spring, der kollapser ved slag for at begrænse skaderne ved styrt, overvejer British Eventing rytterlicens samt at højne minimumskravene for kvalifikation til at starte højere klasser. - For grunde, vi ikke rigtig forstår, er risikoen for styrt større for ryttere, der deltager i FEI konkurrencer, selv ved 1- og 2-stjernede stævner, fortæller Jonathan Clissold, som står for sikkerheden i britisk ridesport. - Ingen beslutninger er taget, men vi spørger, om rytterne burde ride flere nationale stævner, inden de starter internationalt. Rytterlicensen bør indeholde informationer om erfaring, tidligere uheld og alle former for disciplinære anliggende. Nye sikkerhedsinitiativer inklusive en ny udgave af forhindringsmarkører, som knækker, samt et alternativ til fastgørelse ved hjælp af reb er i gang med at blive testet og vil blive indført næste sæson, hvis testene er succesfulde. Nick Gauntlet, som sidder i den engelske komité for Event Riders Association, er meget imponeret af British Eventings arbejde: - Jeg synes, British Eventing gør et utrolig flot job, og de arbejder meget hårdt for at finde ud af alles tanker omkring sikkerhed. - Ja, military kan være farligt, men intiviativerne betyder, at det bliver mere sikkert. Kilde: Horse & Hound

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner