Nye regler ved følskuet

25-07-2009 09:42

Grethe Næsby

Avl
På årets følskuer er i år indført en ny procedure for mærkning af føl, så husk det tilsendte mærkeskema på følskuet
Copyright Ridehesten.com
Grundet nye regler i forbundet er det vigtigt at huske det nye mærkeskema til årets følskuer. (Foto: Ridehesten.com).

Skal du afsted på følskue med dit føl, skal du være opmærksom på de nye regler. Fra 2009 har du sammen med følkvitteringerne fået tilsendt et mærkeskema, som skal medbringes, hvis mærkning ønskes foretaget i forbindelse med følskuet. Er skemæt ikke medbragt, kan føllet ikke mærkes. Når følkvitteringen og mærkeskemæt modtages, er det vigtigt at kontrollere, at data er korrekte. Dette gælder både føllets navn, fødselsdato og afstamning, men ikke mindst føllets registreringsforbund. Står føllet ikke som registreret i DV på følkvitteringen, kan det ikke brændemærkes med DV logo til følskuet. Er der tale om en fejl, er det derfor vigtigt at kontakte Landscentret, Heste på tlf. 87 40 50 00 og få tilsendt et korrekt skema INDEN følskuet. I denne weekend afholdes følskue både i region 4 på Sdr. Hygum i dag og i region 6 i Ikast Rideklub i morgen. Læs meget mere om følskuerne på Dansk Varmblods hjemmeside via linket i højre side.

Find alle billederne af føllene på årets følskuer her på Ridehesten.com

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner