Nye Danmarksmestre i ponydressur

22-08-2010 23:12

Malene Reismer Vestergaard

Det var spændende i dressur-mesterskabet for ponyer i dag, især for kat. I hvor helt nye ansigter dukkede op. For kategori ti var der dog neppe megen tvivl

I dag afholdt Middelfart Ridecenter finaleklasserne i Dansk Ride Forbunds mesterskaber i dressur for ponyer, og de nye mestre er nu fundet Hos kat. I ponyerne var der åbne kort, da de fire stærke piger fra NM og EM ikke var med, og dermed havde nye talenter muligheden for at være med i medaljekampen. Guldmedaljen gik til Maya Jørgensen og Modderbeek’s Flo efter to flotte programmer, der blev honoreret med hhv. 71.30 og 69.68%. Få points lavere lå Ida Sofie Daugaard Hulstrøm og Centrum, de red til 70.09% i går og 69.16% i dag, og det sikrede sølvet. Bronzemedaljen gik til Simone Barnekow på Kinski We; de opnåede hhv. 68.52 og 68.53%. Efter gårsdagens kvalifikationsklasse for kat. II ponyer havde Simone Barnekow og Bohemo Geum lagt sig i spidsen med 71.76%, og sammenlagt med dagens score på 68.53% rakte det til en flot guldmedalje, og Simone kunne således hænge sin anden medalje om halsen. Sølvet gik til Ida Sofie Daugaard Hulstrøm på Centrum, de red til hhv. 66.57 og 69.58%, mens Sara Veronica Raimondi på Aj Golden Jant red til 67.41 og 67.58% og fik bronze. Guldmedaljen i DRF Mesterskabet i dressur for kat. III gik til Iben Olkjær Olsen og Magic Manipu. Med 75.00 og 71.35% vandt de både kvalifikations- og finaleklassen suverænt. Sølvet gik til Julie Marie Hissel og Amigo med 66.56 og 64.69%, mens bronzemedaljen gik til Nicole Johnsen på Anton, der red til 65.44 og 65.52%. Alle resultater fra DRF Mesterskaberne kan ses på DRF Live via linket til højre.

Links

Se billederne fra stævnet her på siden fra på tirsdag

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner