PRT-klasser afgjort i Herning

24-05-2014 19:15

Ponyrytterne har i dag redet holdmesterskabsklasser ved Herning Rideklubs landsstævne

Copyright Ridehesten.com
Kirstine Juel Månsson på Simon.

I I'ernes første klasse vandt Maria N. Kristensen på Proud Don Caruso e. Dornik/ Patrick med 71,068. På andnepladsen kom Celine Rørbæk Silfen og Dream Girl. Ponyen er e. FS Don't Worry/ Chantro B, og de scorede 70,812 procent. Efter hende kom Malene Rønhoff Gejl og Lynet e. Golden Empire/ Marchi, der med 70,128 procent tog tredjepladsen.

Sejren i I'ernes anden klasse gik med 72,906 procent til Malene Aborg og Westerhuis Jorik e. Coelenhage's Puriroso/ Vita Nova's Golden Boris. På anden- og tredjepladsen kom henholdsvis Christine Marie Senger på Riccoio Leon (e. Stukhuster Ric. Go For Gold/ Dressmann II) med 70,556 procent og Marie Amalie Müller på Vasehøjs Kashi (e. Bohøjgaard's Mirage/ Darino) med 69,402 procent.

Hos II'erne sejrede Kirstine Juel Månsson, som på Simon e. Saturn/ Oakley Starlight fik 70,641 procent fra dommerne. Med kun 0,100 procentpoint mindre kom Emilie Bryde Trane og Lasco ind på andenpladsen med 70,513 procent, mens Sandra Gottlieb Lyngø og Højvangs Bondeo e. Bonansa/ Landau med 69,829 procent vandt tredjepladsen.

Se alle resultater her.
 

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner