Nye danmarksmestre i mounted games

16-05-2013 08:01

Rikke Larsen

Der var fart over feltet, friske ponyer og smilende ryttere i lange baner, da Mounted Games Association Denmark i weekenden afviklede det individuelle danmarksmesterskab i mounted games med stor succes

Billister på Græstedvejen lagde måske lagt mærke til en usædvanlig stor aktivitet på marken ved nummer 38 i weekenden. Her ræsede ponyer og ryttere nemlig op og ned ad banen og udførte både hurtige og tekniske lege i fællesskab, mens de kæmpede om pointene i kampen om Danmarksmesterskabet. Der var flot ridning både fredag, lørdag og søndag i junior- såvel som åbenklassen, og især i debutantklassen var niveauet højere end nogensinde.

Ud af godt 30 ryttere i henholdsvis åben- og juniorklassen red 8 af dem sig til a-finalerne, hvor guldet endelig var i sigte, og her var der tæt løb. Jorden næsten rystede af dunrede hestehove og publikum heppede og klappede, mens rytterne fremviste ridning i absolut topklasse. I juniorklassen endte sidste års mester, Sophie Peters, der havde fået ny pony, på en 5. plads, mens det var det Jens Holm og ponyen Walter, der red sig til en velfortjent sejr. 

I den åbne klasse var det noget mere nervepirrende. Her stod pointene lige mellem forsvarende danmarksmester Line Jenvall på en ny pony og Isabella Lundquist før sidste leg. I spidsen var svenskeren Sandra Persson med et par point mere, men i kraft af sin nationalitet, kunne hun ikke blive dansk mester. Selvom hun derfor i flotteste stil vandt stævnet, var det til sidst Isabella Lundquist og Line Jenvall, der kæmpede om mesterskabet, heraf blev det Isabella på sin pony Gaspaspon II, der nu kan kalde sig Danmarksmester efter en flot indsats hele weekenden. 

Se de samlede resultater HER

Kilde: Pressemeddelelse

I Ridehestens majnummer bragte vi på JUNIOR-siderne en reportage fra landsholdets tur til New Zealand

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner