Maja Golles
Dansk Ride Forbund tilbyder nu ridesports-entusiaster en unik mulighed for at opleve VM i hestesport i Kentucky d. 24. september til 11. oktober 2010. I samarbejde med Equi Tours udbyder Dansk Ride Forbund 8 forskellige pakkerejser til Kentucky, USA, hvor verdens bedste ryttere i alle discipliner samles under World Equestrian Games for at kæmpe om verdensmesterskaberne. Med pakkerejsen får man mulighed for både at opleve de forskellige disciplinkonkurrencer og unikke rundvisninger i hestelandet Kentucky, der især er berømt for væddeløb og avl. Det bliver en helt uforglemmelig oplevelse, og der er allerede nu rift om billetterne! Rejserne kan købes hos Equi Tours indtil d. 15. marts 2010. Kilde: Dansk Ride Forbund