Nina Marie Villadsen
Under 2011 American Association of Equine Practitioners Convention, som blev afholdt den 18. – 22. november 2011 i Texas, USA, talte Tracy Turner, fra Anoka Equine Veterinary Services, om en undersøgelse, hvor der blev set nærmere på hvilke heste der oftest får problemer med kissing spines, og dertil talte han om, hvilke behandlingsmetoder, der har vist sig virkningsfulde over for problemet. Ud af de 4.407 heste, som Turner fortog halthedsundersøgelse af fra februar 2004 til januar 2011, viste 7% af hestene tegn på rygsmerter. Efter uderligere undersøgelser viste 68% af disse heste (212 heste) sig at lide af kissing spines. Turners undersøgelse opdelte hestene i følgende grupper: - Gruppe 1: Heste med rygsmerter og kissingspines. - Gruppe 2: Heste med rygsmerter, men uden kissing spines. - Gruppe 3: Kontrolgruppe af heste uden rygsmerter. Ved nærmere undersøgelse og sammenligning af de tre grupper kom han blandt andet frem til: - Kissing spines tredobbeler risikoen for rygsmerter hos hesten. - Gruppe 1 bestod af en bred gruppe af heste af forskellige racer, selv om de hyppigst forekommende var fuldblod, fuldblodsblandinger, quarterheste og varmblodsheste. - Hovedparten af hestene i gruppe 1 var mellem 6 og 10 år gamle. - 40% af hestene i gruppe 1 blev brugt til dressur, mens det var 23% af hestene i gruppe 2. - 39% af hestene i kontrolgruppen, der ikke viste tegn på rygsmerter, havde kissing spines (heraf havde 6 du af 7 fuldblodsheste kissing spines). Symptomerne på rygsmerter rækker fra hypersensitivitet ved strigling, aggression når gjorden spændes, bukker, bakker og sparker under ridning, slæbende bagben, kaster med hovedet mv. Kissing spines kann diagnostiseres ved røntgen af hestens ryg. Der var klart flest dressurheste med kissing spines, hvilket i følge Turner peger på to ting; dressurhestene presses i højere grad til at bruge bagparten, rytteren sidder mere ned og hesten er mere samlet, men samtidig er dressurrytterne mere opmærksomme på hestens bevægelser, hvorfor de ofte kontakter dyrlæge på et tidligere tidspunkt (hvorfor flere dressurheste overhovedet bliver undersøgt for kissing spines). Til hestene i gruppe 1 anvendte han følgende behandlingsformer: chokbølgeterapi, mesoterapi, indsprøjtninger med corticosteroider, bedre sadeltilpasning, træning. Dan han i samråd med hestenes ejere evaluerede bahandlingerne kom han frem til følgende: - Resultaterne af en kombination af chokbølgeterapi, mesoterapi og træning var gode til ridtigt gode i 86% af tilfældene. - 63% opnåede et godt eller rigtigt godt resultat med mesoterapi alene, og 59% med corticosteroid-behandling alene. - Det var sværere at opnår gode resultater med yngre end med ældre heste. - 95% af hestene med max. fire hvirvler involveret opnåede gode til rigtig gode resultater. - Ejerne fik tilpasset sadlerne til 29 af hestene, hvoraf tilpasningen hjalp i 45% af tilfældene. Kilde: The Horse
