Interessant foredrag om Kissing Spine

29-10-2014 09:28

Hvad er Kissing Spine? Er det noget nyt eller bare et resultat af nyere, smartere teknologi? Skal vi være bange for det? Ja, hvad er egentlig op og ned i sagen om Kissing Spine?

Copyright Ridehesten.com

Til årets medlemsmøde har Uddannelses- og arrangementsudvalget inviteret dyrlæge, Ph.D Nicolai Jarløv fra Hørsholm Hesteklinik til at holde et oplæg om den berygtede lidelse, som vel nok har kostet en del handler. I Ridehestens martsnummer kunne man læse en artikel om Kissing Spine baseret på Nicolai Jarløvs ekspertviden. Kunne du tænke dig at lære mere om kissing spine og finde ud af, hvad der er fup og fakta?

Ja, så skal du bare dukke op til regionen 3's medlemsmøde den 29. oktober kl. 19.00 i Sognehuset i Højby, hvor alle er velkomne. Vi starter med Nicolai Jarløvs oplæg, og efter det faglige indslag og lidt kaffe går selve medlemsmødet i gang, hvor kun medlemmer Dansk Varmblod kan deltage. Læs mere på regionens hjemmeside om pris mv.

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner