Har hesten ondt i ryggen?

16-01-2017 06:39

Maria Lerche Mortensen

Heste kan have ondt i ryggen uden man kan finde billeddiagnostiske forandringer og omvendt kan der være klare billeddiagnostiske forandringer uden hesten viser tegn på at mistrives. Bliv lidt klogere på hestens ryg og hvordan rygproblemer diagnostiseres her

 

Copyright Ridehesten.com
Nyheden fortsætter efter annoncen

Rygsmerter er en hyppig årsag til nedsat præstation hos rideheste. Symptombilledet kan være diffust, men ofte ses forskellige ridelighedsproblemer og præstationsnedsættelse frem for åbenbare rygsmerter. Smerter i ryggen kan også opstå som et sekundært problem i forbindelse med fx halthed.

At bedømme smertegraden hos dyr er altid svært og selv hos mennesker varierer oplevelsen af smerter fra person til person. Heste reagerer også forskelligt på fx palpation (undersøgelse/berøring med hænderne) af ryggen, alt efter temperament og følsomhed. Der kan endda være forskel på, hvordan samme heste reagerer alt efter tid på døgnet og andre ydre omstændigheder. Hestens rygsøjle er svær at palpere pga. den kraftige rygmuskulatur og oftest kan kun toppen af ryghvirvlernes torntappe palperes. Årsagen og sygdomsprocessen er i mange tilfælde ukendt for smertetilstande i hestens ryg, men de anses ofte for at skyldes flere forskellige faktorer. Anatomiske variationer kan prædisponere for forskellige skader i ryggen. Andre faktorer, der kan indvirke til rygskader er bl.a. hestens anvendelse, udstyret og dets tilpasning.

Halthed og rygbesvær ses ofte samtidigt, men det kan være svært at fastslå hvilket problem, der opstod først. Det kan være lettere for hesteejeren at opdage en halthed end symptomer på rygsmerter, hvilket kan forklare, at flere heste i første omgang kommer til dyrlægen, for at få udredt halthed.

Nyheden fortsætter efter annoncen

 

Vil du læse mere om rygproblemer og kissing spines? Så find april bladet fra 2013 frem, her kan du nemlig finde et helt tema om kissing spines.

Ligger du ikke inde med bladet, kan artikelen findes i vores online magasin hvor man kan finde artikler helt tilbage fra 2006. Læs mere HER.

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner