Ny stævneplads for 55 millioner dollar

31-10-2007 17:37

Britt Carlsen

Ledelsen af den store stævneplads i Wellington, Florida har netop opkøbt omgivende land for 55 millioner dollar så den imponerende stævneplads kan blive endnu større

Flere danske ryttere bor i Wellington, Florida tæt på den store stævneplads der i de kommende måneder vil huse en lang række spring- dressur- og hunterstævner – med både nationale og internationale klasser. Wellington Equestrian Partners, har netop underskrevet skødet på købet af det gamle polostadion, Palm Beach Polo Stadium, der ligger i tilknytning til stævnepladsen. Poloklubbens 140 acers kostede den nette sum af 55 millioner dollar, og nu skal der yderligere investeres et ukendt millionbeløb i nye tilskuerfaciliteter. Den gamle poloklub er arnestedet for hestesporten i Wellington gennem de seneste 30 år, en af hovedakttaktionerne på stadion var da Englands kronprins Charles spillede polo på det store stadion. Michæl Stone, tidligere generalsekretær i FEI står i spidsen for planerne i det nye, udvidede stadion. Der arbejdes nu på at etablere en alt-vejrs-bund under springbanen i olympisk mål, samt dressur og hunter baner. De formodes at stå klar til de første stævner i januar. For at sikre at stævnepladsen får en høj standard har man indkaldt en verdens dygtigste stævnearrangører, Simon Brooks-Ward, der har stået i spidsen for det imponerende stævne hos den nu afdøde operasanger Pavarotti i Modena, Al Maktoum Invitational i Dubai, hvor den danske hoppe Quibell vandt verdens hidtil højest doterede Grand Prix-klasse, han har også stået i spidsen for Windsor Horse Show og det årlige Olympia Horse Show ved juletid i Londom. Stone og Broks-Ward er i fuld gang med at planlægge spektakulære events i Wellington – bl.a. the Winter Equistrian Festival der foregår fra 30. januar til 23. marts på stævnepladsen i Wellington. De danske ryttere Lars Petersen, Mikala og Henrik Gundersen og Bent Jensen, der har deres konkurrencestalde tæt op af stævnepladsen, får i høj grad noget at se frem til, hvis de ledende kræfter bag det nye tiltag i Wellington får deres drømme og ønsker for stævnepladsen opfyldt.

Thomas Bach Jensen

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Thomas Bach Jensen