Ny spansk mester i dressur

05-10-2013 16:49

Jose Antonio Garcia Mena på Norte vandt det spanske mesterskab i dressur 2013

Copyright Ridehesten.com
Jose Antonio Garcia Mena og Norte - her ved WEG 2010.

Guld, sølv og bronze ved det spanske mesterskab, der blev afviklet i Segovia den 26.-28. september gik til henholdsvis Jose Antonio Garcia Mena, Carmen Naesgaard og Jose Maria Sanchez Cobos.

Mesterskabets første runde, Grand Prix, blev vundet af Jose Antonio Garcia Mena på den 13 år gamle grå PRE-hingst Norte med 72,083%. Ekvipagen vandt ligeledes Grand Prix Special med 72,083%. Sejrsstimen holdt dog ikke gennem Grand Prix Kür, hvor de måtte nøjes med en andenplads. Samlet set leverede de stadig mesterskabets bedste resultat.

Mesterskabet satte rekord med hele 32 startende Grand Prix-heste.

Jose Antonio Garcia Mena træner pt. for sig selv størstedelen af året i fraværet af en spansk landstræner. Han rejser dog af og til til Tyskland, hvor han lader sig inspirere af sin gode ven Isabell Werth. Hjemme i Spanien trænes han dertil af Rafael Soto samt Bemelmans.HjHæljksdfølæskfg

Kilde: Eurodressage

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner