Tre nye jyske mestre

12-12-2016 14:01

Sportsrideklubben Aalborg afviklede i den forgangne weekend Jysk Mesterskab i dressur i tre sværhedsgrader, hvortil der blev fundet tre nye mestre

Copyright Ridehesten.com
Thomas Sigtenbjerggaard og Don Tignanello. Foto: Privat
Nyheden fortsætter efter annoncen

Middelsvær
Lørdag og søndag gik kampen om det jyske mesterskab i Aalborg på middelsvær, svær og Grand Prix niveau. 
I middelsvær mesterskabet, blev det utroligt tæt løb mellem nummer et og to, hvor Sanne Henningsen indtog begge placeringer. Det gjorde hun med hestene Gasolin e. Blue Hors Doolittle/Tiberias (Opdr. Munkedal) og Wilson Stensvang e. Wilkens/Blue Hors Don Schufro (Opdr. Lene Schmidt Fræhr og Egon Fræhr) med henholdvis 71,006% og 70,961% i gennemsnit over de to dage. Tredjepladsen i mesterskabet gik til Mette Svare Ehlers på Zacksusme e. Blue Hors Zack/Rubin-Royal (Opdr. Blue Hors) med 69,464%.

Svær
Der var knapt så mange starter i mesterskabet på svært niveau, som blev redet i Intermediare 2 og Prix St. George. Det gjorde dog ikke niveauet ringere, hvor alle tre placerede delte førstepladsen i lørdagens klasse med 71,053%. Den samlede vinder blev Rie Møller Jensen på Sundorfs Manilla e. Blue Hors Don Schufro/Michellino (Opdr. Tina og Thomas Sundorf Kristensen) med en gennemsnits procent på 71,469%. Nummer to blev Kathrine Lindbøg Lang på Onassis e. Obelisk/Nimmerdor  med 70,549%, mens Lise Ladefoged Jensen på Arrietta Klintgaard e. Blue Hors Zack/Blue Hors Don Schufro blev nummer tre med 69,430%.

Nyheden fortsætter efter annoncen

Grand Prix
Thomas Sigtenbjerggaard og hesten Don Tignanello e. Don Vino/Andiamo vandt klart mesterskabet med et gennemsnit på 71,785% foran Rie Møller Jensen som denne gang red på Toftekærs Diva e. Blue Hors Don Schufro/Olympic Ferro (Opdr. Rie Møller og Lars Frank Jensen) med 69,442%. Nummer tre i den samlede stilling blev Lene Ejby Christiansen på Kjærholm's Abutsiaq e. Michellino/Limelight (Opdr. Erik Rasmussen) med 67,761%.

Se resultaterne HER

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner