Ny sarcoid-behandling til heste

15-11-2013 06:51

Forskere i Virginia, USA, er i fuld gang med at teste en helt ny behandling af de genstridige sarcoider, som nogle heste rammes af i større eller mindre grad

Copyright Ridehesten.com

Den nye behandling kaldes H-FIRE, hvilket står for højfrekvent irreversibel elektroporation. Behandlingen indebærer en lang kanyle, der leverer et kort elektrisk chok til specifikke steder i tumoren.

Sarcoider er lokalt invasive hudtumorer, hvor en enkel operativ fjernelse ikke altid er effektiv, selv når dyrlægen fjerner brede marginer af væv omkring sarcoiden.

De forskere og dyrlæger, som studerer behandlingen mener, at H-FIRE virker effektivt til at kontrollere tumorens vækst.

I alt har syv heste været kliniske forsøgsdyr for H-FIRE til brug mod forskellige former for tumorer.

Sarcoider kommer meget ofte igen, og kan endda blive værre efter behandling og kan optræde i andre områder end på det oprindelige sted.

Nålen, som benyttes ved H-FIRE, bærer en pulserende 800-850 volt elektrisk ladning og indsættes i tumoren i hver lokation i tre minutter, for derefter at genindsættes omkring en centimeter væk. Behandlingen brænder ikke hesten, fordi det ikke er et kontinuerligt elektrisk chok, og fordi behandlingen er fokuseret på tumorcellerne.  Hestesn for en lokalbedøvelse inden behandlingen.

H-FIRE er ikke tilgængelig for kommercielt brug endnu.

Kilde: The Horse

Læs meget mere om sarcoider i magasinet Ridehestens septembernummer 2012.

Thomas Bach Jensen

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Thomas Bach Jensen