Nina Marie Villadsen
Hvilken behandlingsmetode, der vælges kommer an på flere faktorer og under 2012 Western Veterinary konferencen den 19. – 23. februar i Las Vegas fortalte Ann Rashmir-Raven fra Michigan Statsuniversitet om de forskellige behandlingsmetoder. Kirurgisk indgreb: Sarcoiderne fjernes hurtigt og relativt let, men for størstedelens vedkommende kommer de igen – ofte mere aggressivt end før. Laser-indgreb: Minder meget om det kirurgiske indgreb, men tumorernes celler dræbes af laserstrålerne – også ud over, hvad der er synligt. Man kender dog ikke nok til evt. bivirkninger ved metoden endnu. Kryoterapi: Her fryses sarcoiderne væk med flydende nitrogen, men der rapporteres dog om meget svingende succesrater. Dertil resulterer metoden ofte i arvæv eller pigmentfejl. Intratumoral Hypertermi: Opvarmning af sarcoiden eller behandling med særlig form for kemo. Har vist sig succesfuld, men er ikke let tilgængelig endnu. Injektion med Cisplatin og i perler: Cisplatin er en form for kemo og kan bruges via indsprøjtning eller som mindre ”perler” – denne metode har en høj succesrate, med få tilbagefald. Acyclovir: Stoffet har vist sig succesfuldt mht. at få sarcioderne til at svinde ind, men metoden er tidskrævende, da midlet skal påsmøres dagligt over to til seks måneder. Immiquimod (Aldara): Bruges på samme måde som ovenstående. Ekstrakt fra blodurt: Salve, der ofte kræver flere gentagne behandlinger, men samtidigt er økonomisk. Injektion med Bacillus Calmette-Guerin (BCG): Særligt god mod sarcoider, der sidder omkring øjnene, men mindre succesfuld andre steder på hestens krop. Der kan forekomme forskellige allergiske reaktioner. Autogene vacciner og sarciod-implantationer: Bruges til at fremkalde en reaktion fra hestens immunforsvar. Indgrebet er betydeligt og med meget varierende resultater. Den rette metode afhænger af det enkelte tilfælde, da ingen metode kan kurere alle former for sarcoider. Kilde: The Horse