Ny regel for Canadas dressurryttere

31-03-2011 07:26

Sandra Kaiser

Dressage Canada følger trop med USA i kampen om større ryttersikkerhed
Copyright Ridehesten.com
En ny regel i Canada betyder at alle dressurryttere skal bære hjelm under træning, og til stævner under sværhedsgrad 4. (Foto: Ridehesten.com)

1. maj skal alle ryttere i Canada, uanset alder, bære sikkerhedsgodkendt ridehjelm, når de træner. Samtidig træder der også nye regler i kraft ang. brug af ridehjelm til stævner. Alle ryttere, som starter sværhedsgrad fire eller derunder, skal bære godkendt ridehjelm. Officials vil til stævnerne tjekke, om rytterne bærer hjelm, og om hjelmene lever op til sikkerhedskravene. Lever hjelmen ikke op til disse, bliver rytteren diskvalificeret. Dressage Canada forklarer reglen med, at det meste af den feedback, som de det seneste år har modtaget omkring hjelmsikkerhed, var fortaler for en regel omkring krav om godkendt ridehjelm. Den korte tid inden ikrafttrædelse skyldes, at reglen omhandler rytternes sikkerhed, og derfor føler Dressage Canada, at det er vigtigt, at den bliver gennemført så hurtigt som muligt. Kilde: Horsetalk.co.nz

Thomas Bach Jensen

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Thomas Bach Jensen