Også Adelinde skal tale på GDF 2014

06-10-2014 15:57

Der offentliggøres nu endnu et topnavn på Global Dressage Forum 2014: En af de senere års største dressurryttere, Adelinde Cornelissen, vil fortælle publikum om sin træningsteknik den 20. oktober 2014 i Randbøl

Copyright Ridehesten.com

Hollandske Adelinde Cornelissen betrådte første gang den internationale dressurscene i 2007 og erobrede verden med sin perfekte partner Parzival. Sammen arbejdede de deres vej ind på verdensranglisten og har lige siden tilhørt toppen af ??international dressur.

Denne helt særlige ekvipage har vundet adskillige World Cup-kvalifikationer og har ligeledes vundet World Cup-finalen, lige som de har vundet individuel OL-sølvmedalje. På det hollandske landshold har de spillet en afgørende rolle, da holdet vandt holdguld ved EM og WEGs, hvor Adelinde og Parzival også har vundet flere individuelle medaljer.

Adelinde og Parzival er blevet udnævnt som en af de største dressurekvipager i nyere tid, men Parzival har ikke altid været nem. Han kom til Adelinde i en alder af fem år; ikke kun med et enormt talent, men også med et dårligt ry. Han var ingen nem hest, men Adelinde fandt nøglen til at udvikle Parzival til en stolt performer.

Vi er stolte af at præsentere Adelinde Cornellissen ved Global Dressage Forum 2014, hvor hun vil fortælle om sine uddannelsesteknikker, og hvordan hun løbende arbejder på at forbedre sig selv som en rytter.

Den 14. udgave af Global Dressage Forum finder sted den 20.-21. oktober 2014 i Randbøl, Danmark, på Blue Hors. Forummet er åbent for alle, der er involveret i dressur på ethvert niveau, og programmet byder på succesfulde ryttere såsom Charlotte Dujardin, Adelinde Cornelissen, Gina Capellmann, Fabienne Lütkemeier og Lars Petersen.

/Pressemeddelelse.

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner