Britt Carlsen
Når året er ved at gå på held, er det kutyme for mange medier at se tilbage på året eller årene der er gået. Og vi er dykket ned i de mange artikler skrevet i magasinet Ridehesten, og fundet inspiration til denne artikel.
For fem år siden blev der afholdt en internetafstemning, på foranledning af Gobal Dressage Forum, for at finde de mest betydningsfulde dressurheste de seneste mange år.
Listen sluttede med at se således ud:
Den meget avlskyndige hollandske journalist Dirk Willem Rosie gennemgik listen på årsmødet i GDF, og sammenlignede hestenes eksteriør. Målet var at finde eventuelle fællesnævnere for, hvorfor netop disse var eller stadig er så ekstraordinært gode, at de har høstet medaljer og mesterskaber i massevis.
En ting havde de alle til fælles, og det var en tilpas høj ansat hals, og for de fleste gjaldt det også, at deres forben var placeret temmeligt langt fremme. Fælles var også en kraftig og meget muskuløs bagpart, og ingen af dem var overbygget. Et par stykker havde nærmere lidt rette haser end det modsatte, og ingen af dem havde meget vinklede bagben. At de alle havde en god plads mellem sidste halshvirvel og kæbebenet (ganachefrihed) er næsten overflødigt at nævne. Nogle var kvadratiske, et par var rektangulære. De fleste var langbenede og havde lange overarme. Kun en enkelt, den bedste af dem alle, hollandskfødte Valegro, havde et hældende kryds. Samtidig er den, hvad størrelse angår, den mindste, lidt gammeldags af type, kvadratisk og ret lavbenet, men med en herlig front, og en enorm motor bagtil.