Fem dressurryttere til Hagen i næste uge

21-04-2018 16:13

Camilla Tiefensee Schrøder

Der er nu officielt sat navn på de fem dressurryttere, der skal repræsentere Danmark ved det internationale stævne Horses and Dreams i Hagen, som starter i næste uge

Copyright Ridehesten.com
Lotte Skjærbæk og Skovens Rafael
Nyheden fortsætter efter annoncen

DRF har oplyst navnene på de fem danske ryttere, der er meldt til start ved det internationale stævne Horses and Dreams, som afholdes i Hagen fra den 20.-25. april.

De danske ryttere til start er:

  • Daniel Bachmann Andersen
  • Anders Dahl
  • Ulrik Mølgård
  • Anna Zibrandtsen
  • Lotte Sørensen Skjærbæk
Nyheden fortsætter efter annoncen

Det er første gang, den populære duo Lotte Sørensen Skjærbæk og avlshingsten Skovens Rafael er udtaget til stævnet.
- Hagen er stort for os, siger Lotte.
- Vi har været der mange år som tilskuere og synes, det er et fantastisk stævne.

Sidste år havde hun og Skovens Rafael deres første Grand Prix-sæson, som med hendes egne ord "oversteg de vildeste forventninger".
De var bl.a. til start ved CDI i Kristiansand, hvor de vandt Grand Prix og Grand Prix Special. Ved Nordisk Mesterskab i Hammerö blev det til både guld for hold og guld individuelt. Derudover blev det til placeringer i både Frankfurt og Stuttgart. I år har de været på banen i polske Sopot, hvor de bl.a. vandt Grand Prix Special, og senest vandt de Grand Prix-klassen ved landsstævnet i Vejle.
Næste stop for ekvipagen efter Hagen er Equitour Aalborg.

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner