Ny politihest i København

15-01-2008 08:43

Maja Golles

Montgomery red i sidste uge sin første vagtparade. Han er én ud af 11 politiheste, som Københavns Politi bruger til patrulje og vagtparader.

Hesten Montgomery har nu sluttet sig til gruppen af politiheste i København. - Han klarede det rigtigt godt, så nu kan han kalde sig en rigtig politihest, lyder det fra hestens daglige rytter, politiassistent Michæl Petersen. Den første patrulje bestod i at følge livgarden fra kasernen på Gothersgade til Amalienborg, og trods stort opbud af turister, de mange bjørneskindshuer og storbyens larm, så klarede Montgomery paraden med bravour. Politiheste bruges dagligt til patrulje i København, til vagtparade og når der er fint besøg i hovedstaden. Med "Monty" råder Københavns politi nu over i alt 11 politiheste. Kilde: Jyllandsposten

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner