Krisemøde i København

20-11-2009 08:28

Grethe Næsby

I går ved generalforsamlingen i København holdt flere af de delegerede krisemøde, efter den "progressive" dopingliste blev vedtaget
Copyright Ridehesten.com
Der blev holdt krisemøde i går på FEI generalforsamlingen pga. vedtagelsen af den "progressive" liste. (Modelfoto: Ridehesten.com).

Der var dæmpet stemning under gårsdagens generalforsamling i København, efter at den "progressive" liste blev vedtaget. Flere af de delegerede afholdt krisemøder angående problematikken. Selv budgetpræsentationens spørgerunde var præget af den dæmpede stemning. En delegeret mente, at de 1,8 mio. schweizerfrank, som satses på Clean Sport-pakken er penge ud af vinduet, når nu "doping genindføres gennem den progressive liste", som det blev fremlagt. Det svenske rideforbunds ordførende Bo Helander kommenterede budgettet således: - Det bliver særdeles svært at lokke sponsorer til en sport, hvor medicinering er tilladt ved konkurrencer. Et problem ved afstemingen kan muligvis være, at mange af de delegerede har haft svært ved at forstå, hvad den "progressive" liste indebærer. Flere delegerede får mødet oversat via tolke, og samtidig var det heller ikke alle, der var til stede ved præsentationen af præparater og niveauer. Kilde: Tidningen Ridsport

Læs alt fra FEI's generalforsamling i decembernummeret af Ridehesten.

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner