Ny podcast: Tilridning af 3-års hesten med Emma Ahlberg

11-02-2022 13:00

Trine Askjær-Jørgensen

– Gør det så nemt som muligt for den unge hest, sådan lyder rådet fra dressurrytter Emma Ahlberg. I det nyeste afsnit af Ridehesten podcast ser vi sammen med hende nærmere på, hvordan man tilrider den helt rå 3-års hest

Copyright Ridehesten.com

– Folk må tilride på den måde, de synes, der fungerer bedst for dem. Nogle kravler på hesten i stalden, andre er megamodige og tør at sætte sig op, uden at hesten er blevet forberedt ret meget. Sådan har jeg det ikke. Jeg synes, det er vigtigt, at man tager det i hestens tempo og tænker sig om med det, man gør. For mig handler tilridning meget om, at man har et system, og at man ved, hvad man laver – og så er det enormt vigtigt, at hestene kun får gode oplevelser fra starten, fordi bare én dårlig oplevelse for sådan en grøn hest kan virkelig være svær at rette op på, siger Emma Ahlberg.

I en ny artikelserie har vi allieret os med dressurrytter Emma Ahlberg, som vil gøre os klogere på, hvordan vi skal arbejde med henholdsvis den 3-, 4- og 5-årige dressurhest for at gøre den klar til hoppe- eller hingstekåring, egnethedstest og championater. I denne første artikel lægger vi ud med opstarten af den helt rå 3-års hest.

Nu kan du som noget helt nyt høre artiklen som podcast – så kan du lytte til den, mens du går tur med hunden, ordner stalden hos hesten eller noget helt tredje og behøver ikke at sidde med magasinet i hænderne.

Podcasten bliver produceret af Ridehesten. Hvis du har forslag til emner, vi skal tage op i podcasten, så tøv ikke med at kontakte os på: info@ridehesten.com

Lyt på de forskellige platforme her:

 

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner