Ny hest til Sophia Obel

18-02-2023 07:17

Mille Albinus Hjermitslev

Den talentfulde unge rytter Sophia Obel har fået sig en fremtidig stjerne i Zouzo Majishan

Copyright Ridehesten.com
Sophia Boje Obel Jørgensen og Askari Pilekær ved Blue Hors Dressurfestival 2022. Foto: Ridehesten.com/Kristine Ulsø Olsen
Nyheden fortsætter efter annoncen

For fire måneder siden mistede juniorrytteren Sophia Boje Obel Jørgensen sin stjernehest Brilliant e. Bretton Woods/ Diamond Hit. Ekvipagen havde sammen vundet både guld og sølv ved EM og to guldmedaljer ved DM.

Nu har den 17-årige, der rider professionelt ved Helgstrand Dressage, annonceret købet af den 8-årige hannoveraner Zouzo Majishan e. Blue Hors Zack/ Soliman.

Hingsten var oprindeligt ejet af Wilhelm Klausing og er kåret i Hannoveranerforbundet. I 2019 blev den købt af franske Charlotte Chalvignac og Jean François Vesin, hvorefter navnet Majishan blev tilføjet.

Nyheden fortsætter efter annoncen

I 2020 blev Zouzo købt af Andreas Helgstrand og flyttede til en anden fransk stald ved Jessica Michel-Botton. Her vandt den sølv ved det franske unghestemesterskab i 2020. Sidst har den været redet af svenske Malin Nilsson-Wahlkamp og gik kvalifikationerne til Nürnberger Burg-Pokalen i Hagen og Verden.

Se Sophia Obel med sin nye hest nedenfor. 

/ Eurodressage 

Trine Askjær-Jørgensen

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Trine Askjær-Jørgensen