Ny berider i Aarhus Rideklub

01-11-2012 22:17
Aarhus Rideklub har nu offentliggjort ansættelsen af klubbens nye berider. Valget er faldet på en ung og meget talentfuld rytter samt underviser - Michæl Højgaard
Copyright Ridehesten.com
Michael Højgaard - her på Øgårdens Chanel, som han opnåede en andenplads på i 4-års championatet 2011. (Foto: Ridehesten.com)

Michæl er 32 år og udlært i 2006 ved Niels Hegstrup. Han har sidenhen drevet selvstændig forretning samt været hos Hans Jørgen Hoeck. Michæls passion ligger inden for dressur, og han har derfor haft fokus på uddannelse af dressurheste fra championater og videreuddannelse, samt undervist ryttere i dressur på flere niveauer. Sideløbende har Michæl tidligere været tilknyttet DV-afprøvning af hingste, hvorfor Vilhelmsborg ikke er helt fremmed for ham. Michæls første arbejdsdag bliver torsdag den 15. november, hvor dagen starter med morgenmad med personalet. Kilde: Pressemeddelelse

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner