Thomas Bach Jensen
Kjærholm's Gucci er en 4-årig vallak e. UNO Don Diego / Racot, som kun har været redet i meget kort tid. Auktionsudvalget skriver, at det er en moderne, ædel og højtstillet sportshest med tre fremragende gangarter, hvor især galoppen skal fremhæves. Moderen er elitehoppe og bl.a. mor til Lauren, som er B-hest i dressur, Kjærholms Zidane, som er B-hest i springning og Præstemarkens Continue, som er S-hest i springning. Det er værd at holde øje med kollektionen løbende, da det er muligt, at flere auktionsheste kommer til. Se hele kollektionen via linket til højre.