Nordisk mesterskab i distance

26-05-2008 16:11

Maja Golles

Ved weekendens nordiske mesterskab i distance i Finland fik Danmark med Inge-Merete Larsen en placering. Danmark var ved stævnet ellers plaget af en del uheld.

Ved Nordisk Mesterskab i Finland i lørdags gennemførte Inge-Merete Larsen i fin stil til trods for, at hun ude på ruten tabte to forsko, hvorfor smeden måtte suse ud til det fjerneste hjørne på ruten to gange for at få sat sko på Wisdoms Touch. Rina Petersen udgik på puls ved 102 km og Allan H. Paulsen udgik i første dyrlægekontrol p.g.a. af en halthed. Ellers blev det i løbet af dagen rigtig spændende, da svenskerne og finnerne, som have 4 ryttere på deres hold, mistede 2 ryttere, hvorved det at komme igennem med 2 ryttere kunne udløse en medalje. Nordmændede, som kun stillede med 2 ryttere red spids fra start til mål og det hele endte i et opløb mellem Olaug Espelli Carstensen/Jubilee/NOR, Jessida Holmberg/Ztefan/SWE og Ellen Suhr/Shamrac ox/NOR, hvor Ellen Suhr lå til at vinde, men hesten løb udenom målet, hvorved Olav tog 1.pladsen, Jessica 2. pladsen samt Ellen 3. pladsen. Svenskerne vandt holdguldet og finnerne holdsølvet. Inge-Merete Larsen, Wisdoms Touch ox kom ind på 9.pladsen på ca. 13 km/t. Kilde: Dansk Ride Forbund

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner