Intet mindre end 20 hold meldte sig i formiddags ind i kampen om det danske mesterskab for klub hold i springning, som betød at 80 ekvipager skulle til start i DM klassen som blev redet i MA1*. Fra starten af lagde Team 1 fra Sportsrideklubben godt fra land og gik som det eneste hold videre til anden runde med nul fejl. Holdet bestående af Sarah Møller Pedersen, Camilla Fliedner Ernst, Jessica Vinther Jensen og Jessica Toelstang havde derfor et godt udgangspunkt inden anden runde, hvor fem andre hold lå med fire fejl. Holdet gjorde det dog en tand mere spændende end nødvendigt, da de i anden runde sluttede med otte fejl, hvilket bragte dem ud i duel mellem guld- og sølvmedaljerne med rytterne fra Djursland Rideklub. Her viste rytterne fra SPR hvem der var bedst, da de tre første i omspringningen red fejlfrit, således at Jessica Vinther Jensen ikke behøvede at lege med, da guldet var sikret af de tre første ryttere med samlet otte fejl efter alle runder.
Et endeligt farvel
I sidste uge kunne vi på Ridehesten.com bringe den sørgelige nyhed om at teknisk delegeret gennem mange år i Dansk Ride Forbund, medlem af Sportsrideklubbens bestyrelse i 42 år, formand for springudvalget indtil 1994 og holdleder for det danske springlandshold ved OL i 1992, Niels Ulrich Pedersen gik bort sidste lørdag. Det var derfor en præmieoverrækkelse med blandede følelser, da der blev holdt et minuts stilhed til ære for NUP, som Niels Ulrich blev kaldt. Det trak tårer hos flere, men specielt én lod tårerne få frit løb, nemlig Sarah Møller Pedersen, datter af Niels Ulrich som var med på det vindende hold fra SPR. Sportsrideklubben havde tre hold til start i mesterskabet, hvor to af dem formåede at ride sig videre til anden runde blandt de seks bedste og samtlige ryttere der red for klubben, red med et sørgebind om armen, til minde for NUP.
Holdet fra Djursland Rideklub hang i med næb og klør for at hænge fast på holdet fra SPR og det lykkedes en god del af vejen for dem, da de i både første og anden runde indkasserede fire fejl, som samlet gav otte fejl efter de to runder, hvilket sendte dem i omspringning med Sportsrideklubben. Holdet som bestod af Helena Eva Blach, Erik Fogh Mortensen, Anne Katrine Kolborg Johansen og Kaisa Aino Moos stod dog ikke helt for presset i omspringningen, som endte med otte fejl i omspringningen og samlet 12 fejl for holdet.
Det var et relativt ungt hold som repræsenterede holdet fra Capacity Showjumping Center bestående af Clara Hallundbæk, Anne-Kristine Rie Truelsen, Benedikte Rie Truelsen og Emile Louis Hartmann, som gik videre til anden runde med fire fejl. Her satte rytterne sig selv under pres ved at indkassere otte fejl samlet, ligesom holdet fra Nordsjællands Sportsrideklub også havde. Det betød at også de måtte ud i en omspringning, denne om bronze eller fjerdepladsen. Her red holdet fra Capacity utrolig overbevisende og da sidste rytter red på banen, havde Benedikte råd til fire fejl også ville medaljen stadig være i hus. Det var ingen slinger i valsen fra Benedicte som red en fejlfri runde og satte et punktum under hvem bronzemedaljen tilhørte, da holdet fra NSR fik otte fejl i omspringningen.
Se resultaterne HER
Ridehestens fotograf var tilstede under dagens klasser. Husk og se billederne her på Ridehesten.com i morgen!
Ridehesten har talt med landstræner i springning Bo K. Møller og assisterende landstræner Lars T. Kjøller for de danske springryttere på ungrytter-, junior, children- og ponyplan. De glæder sig til at komme i gang med den første samling - måske allerede i marts – og til de første danske stævner i 2021 snart starter op
Mens stævnerne herhjemme er sat på pause, er det muligt at ride stævner i USA og det resulterede i dag til flere placering for den unge danske springrytter Sophia Studd og hendes heste Holsteins Matina og Holsteins Bacardi D Balou
For at sikre dette års World Cup finaler i dressur og springning, er det Internationale Rideforbund, FEI, nu ind og støttet stævnet med flere millioner
Der er dansk hold i FEI Nations Cup i dressur i Falsterbo. Efter Grand Prix'en lå danskerne på andenpladsen, men efter to ryttere har redet Special i dag er holdet på femtepladsen
To af de danske pony-springhold vandt i dag guld ved de nordiske mesterskaber i Drammen, og det tredje vandt sølv
Omkring 35 ryttere benyttede lejligheden til at prøve banen, der skal bruges til det kommende DM i ridebanespringning, da Absolute Horses tirsdag indbød til åben bane
Det var i dag finaledag hos Hovgaard Rideklub, hvilket betyder at tre nye DRF-mestre i ponydressur er blevet kåret
Efter to afbud har landstræner Lars Pedersen nu sat et nyt hold, der skal repræsentere Danmark i FEI Nations Cup CSIO3* ved Equitour Aalborg på lørdag
Landstræner Natalie zu Sayn-Wittgenstein og holdleder Anne-Mette Binder har nu udtaget de ryttere, der skal udgøre bruttogrupperne for senior- og U25-ryttere i 2021
I eftermiddag har Vestmotorvejen ved Køge været lukket efter et uheld med hestetrailer, hvor de firbenede passagere slap fri på motorvejen
Den meget succesfulde danske springhest, Unicorn's Royalisto, som Bjarne Mark Jensen har fejret store triumfer med bl.a. i kostumespringningen i Dansk Varmblods Gallashow i Herning, er blevet aflivet i en alder af knap 20 år
Dressurrytter Annabelle Rehn, der som 14-årig vandt bronze ved DM for juniorer, har det meste af sit liv boet i Asien. Hun var i 2020 på et syv måneders træningsophold i Danmark og kunne på grund af COVID19 ikke se sine forældre
Hos Stald Heiline i Odder, hvor bl.a. den internationale dressurhest Heiline’s Danciera er kommet til verden, ser avlerparret Line Jensen og Heine Bonde Mikkelsen frem til at kunne byde velkommen til fem føl
Zhaplin Langholt, der med Andreas Helgstrand i sadlen vandt UVM-bronze som 6-års, er efter en langvarig skade tilbage i fuld træning med sin ejer Charlotte Jorst, USA
En trafikulykke med en hestetrailer endte yderst tragisk, da en bilist ved en overhaling påkørte en forankørende bil med hestetrailer, som derefter væltede, og den ene af hestene måtte aflives
For at bevare tilknytningen og sammenholdet blandt eleverne under den nuværende nedlukning, har Herning Rideklub tænkt ud af boksen og arrangeret undervisning via Zoom
Den tyske toprytter Helen Langehanenberg har sikret sig endnu en dansk dressurhest i sin kollektion af lovende ungheste. Der er tale om den 4-årige kårede hingst Ikon fra Stutteri Byager
I august sidste år blev Grand Prix-hingsten D'Avie solgt til tyske Lisa Müller, der med en video præsenteret af hendes mand, den professionelle fodboldspiller Thomas Müller, viser at hingsten har fundet sig godt til rette i det tyske