Britt Carlsen
Det er vores ambition at NENUC bliver den førende konference i norden til formidling af videnskabelige resultater og at deltagerne bagefter bliver i stand til at give endnu bedre rådgivning i staldene. Derfor henvender NENUC sig til agronomer, dyrlæger, trænere, foderstofindustrien og andre med interesse i hestens ernæring og fodring. Dette års emne er fodring af præstationshesten med henblik på maksimal præstation. Konferencen har tre hovedemner fordelt på to dage: 1) Råvarer, mineraler og antioxidanter, 2) fodringsstrategi før selve konkurrencen, fodring i stressende situationer og 3) fodring af unghesten. Planlægningsudvalget bag NENUC|08 er Martha Voss og Christine Brøkner som sammen med sponsorer ser frem til en tværfaglig weekend i oktober med et højt vidensniveau og et kollegialt samvær.